Annonce
Børkop

Natteravnene har samlet sig: Vi skal være nærværende i nuet

Natteravnene samler sig i Børkop. Foto: PR-Foto
Natteravnene er ved at gøre klar til at gå ud i Børkops aftenliv. Bag initiativet står forældre, som på den måde vil skabe et helle-anlæg af ansvarsfulde voksne, som de unge kan læne sig opad.

Børkop: Når solen begynder at lyse aftenerne op, vil nogle gule jakker også lyse op i gadebilledet.

Det ligger nu fast, at Natteravnene skal til at være en del af gadebilledet på aftener, hvor ungdommen sætter hinanden i stævne. Udendørs.

- Vi har nu fået lavet en styregruppe, og der er omkring 20 frivillige, som har meldt sig til at den frivillige tjans, det er at være en natteravn. De første er også oplært, så det kører rigtigt fint fremad, siger Michael Madsen, der er med i styregruppen for Natteravnene Børkop og omegn.

Dermed vil der være natteravne i gadebilledet fra foråret.

- Det er planen, at vi er klar til marts. Men måske vi i stedet skulle hedde aftenravne, for det passer bedre til bybilledet, at vi er ude på gader og stræder om aftenen end natten. De unge tager til Vejle eller Fredericia, hvis de skal feste om natten, siger han.

Annonce

Natteravnene

Det er Natteravnenes primære formål at bidrage til øget livsglæde, trivsel og gode fællesskaber især blandt børn og unge.

Derudover ønsker Natteravnene at skabe øget social værdi og være forebyggende gennem voksen tilstedeværelse, ansvarlighed, engagement og omsorg.

Der er cirka 4000 frivillige natteravne rundt om i Danmark. Senest skud på stammen er Børkop, og hvis man ønsker at være en natteravn i Børkop, så kontakt mlmadsen79@gmail.com.

Nærværende i nuet

Dermed vil de unge i Børkop, men også i de andre af områdets byer, kunne møde tre voksne, der går rundt og på sidelinjen og følger med i, hvad der sker om aftenen. Hvor de kommer til at gå henne, vurderes efter behov.

- En natteravn møder de unge helt fordomsfri. Vi skal være nærværende i nuet. Et sted, hvor de unge lige kan støtte sig opad, hvis de har behov for det. Og hvis de ikke ønsker det, jamen så er det bare sådan, det er, forklarer Michael Madsen.

En natteravn hverken kan eller må blande sig i de unges måde at være ung på. Man er bare et helle-anlæg.

- Vi henvender os til de 98 procent af unge, der bare vil samles og prøve verden af. Hvis der opstår kriminalitet, har vi det direkte nummer til landbetjenten, og ellers er det op til SSP-samarbejdet, siger han.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, der har været forsøg på at få Natteravnene igang i Børkop, men nu lykkes det.

- Det er en idé, der opstod i sommer, hvor der var en del problemer med unge, der smadrede flasker og spillede højt musik. Det skabte nogle bekymringer, som der var meget debat om især på sociale medier. Og det var den vej igennem, at tanken om Natteravnene opstod, siger Michael Madsen.

Slemt er det ikke i Børkop, men der er bekymringer. Der findes bestemt unge i Børkop og omegn, som bruger aftenerne i weekenden på at drikke. Også drikke meget. Og tomme patroner med lattergas kan også ses i bybilledet.

- Det er på ingen måde, fordi det er værre eller bedre i Børkop end så mange andre steder. Vi har snakket med landbetjenten, der kunne fortælle den gode nyhed, at der ikke er de store udfordringer med Børkops unge, og desuden er ungdomskriminaliten faldende. Men vi vil gerne bidrage til, at det forbliver ved med at være sådan. Børkopområdet er i hastig vækst, og det er ikke sådan, at de tilbud til de unge helt følger med udviklingen, så de unge finder andre løsninger, og der kan det være rart med nogle ansvarsfulde voksne at læne sig op ad i ny og næ, siger Michael Madsen.

Natteravnene Børkop og Omegn har modtaget donation på 5000 kroner fra firmaet CGI samt 5000 kroner fra BID Danmark, som skal bruges på at få Natteravnene godt op at flyve i Børkop.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Efter avisens afsløring om dobbeltrolle: Fyret indkøbschef trækker sig som sponsoransvarlig i Hover IF

Danmark For abonnenter

Millionsvindler kendt i fodboldkredse – tidligere dømt for at køre fans ned

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];