Annonce
Indland

Naturen sættes fri i nye naturnationalparker

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Naturen skal have mere plads i et forslag om 15 naturnationalparker, som støttes af eksperter og politikere.
Annonce

Danmarks hårdt pressede natur skal have mange flere rigtigt vilde områder.

Landets første to naturnationalparker, hvor naturen råder, er allerede på vej ved Randers og i Nordsjælland.

Men de er bare begyndelsen. Ifølge eksperterne skal der meget mere til, for Danmark sidder bagest i bussen i Europa, når det gælder om at passe på naturen.

13 andre større områder rundt i landet presser sig også på som nye naturparker. De ejes allerede af staten og kræver ikke lange slagsmål om erstatninger til landbrug og skovejere.

- Naturen mangler plads til at udfolde sig frit. 98 procent af vores skove skoves og drænes. Søer og moser tørlægges, for at der kan plantes nye træer. Men mange andre arter er helt afhængige af gamle, døde træer, de kan leve af og i, siger Rune Engelbreth Larsen, forfatter til flere bøger om såkaldt genforvildning af naturen.

Udtrykket betyder blandt andet, at store græssende dyr som vildheste, køer og bison året rundt skal græsse i urørte naturområder, så andre arter får bedre plads. Dyrkning af områderne skal stoppes.

Ordet naturnationalparker fandt han på, fordi han og de fleste natureksperter mener, at begrebet nationalparker i Danmark er udvandet og dækker over store landbrugsområder.

I sin bog fra foråret, "Danmarks genforvildede natur", peger han derfor på 15 større arealer, hvor naturen kan sættes fri i en fart.

Et bredt flertal i Folketinget er på samme kurs. De to første danske naturnationalparker i Gribskov og Fussingø fik grønt lys af et politisk flertal lige før ferien.

- Vi behøver ikke et slagsmål med landbruget, selv om der selvfølgelig bliver landbrugsjord, som man siden hen gerne vil have med for at udvide naturarealet. Men det bliver så via opkøb. I første omgang er det oplagt at starte med de store statsejede områder, siger Rune Engelbreth.

Viceformand Lone Andersen i Landbrug & Fødevarer er enig.

- Det er en god start. Selvfølgelig er det ikke nok med de statslige arealer, og vi er langt bagefter i Danmark. Men det er også derfor, vi gerne vil have gang i et jordskifte, hvor landbruget kan bytte lavtliggende marker med dårlig dyrkningsværdi til noget andet, siger hun.

/ritzau/

Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce