Annonce
Egtved

Naturstyrelsen glæder sig over årets smukke lynghede

Lyngen blomstrer ekstraordinært smukt i år - muligvis, skriver Naturstyrelsen, som et resultat af sidste års tørke i kombination med en våd og varm forsommer i år. Statens hedearealer er lige nu udklædt i lilla. Måske det var en tur værd og se, hvordan det ser ud på Randbøl Hede i denne tid. Foto: Naturstyrelsen

Randbøl: En kombination af sidste års tørke og en våd og varm forsommer i år har resulteret i, at lyngen står ekstra flot i år. Det er godt nyt for insekter, og der er gode muligheder for at opleve det lilla blomsterhav på de statslige heder, herunder også Randbøl Hede.

- Det er bare en stor naturoplevelse at se den lilla lyng så langt øjet rækker på de udstrakte hedearealer. Selv om lyngen ser overvældende ud på hederne, så trives andre arter af insekter, krybdyr, urter og laver også i hedens mosaiklandskab, siger skovfoged Hans Jensen, i en pressemeddelelse fra Naturstyrelsen.

Sidste års tørke var tæt på at aflive lyngplanterne. Derfor forsøger lyngplanterne muligvis at sikre artens overlevelse, ved at sætte alle kræfter ind på at blomstre og sætte frø. Lyngen kan godt lide kombinationen af lune temperaturer og fugtigt vejr. Derfor har forsommerens vejr været med til at redde lyngen, som altså er kommet stærkt tilbage.

Lyngen blomstrer nu og et par uger frem til cirka udgangen af august. Man må gerne plukke en buket med hjem eller en samle en pose til eget forbrug, så der også er til den næste gæst på heden. Det er en god idé at medbringe en saks, hvis man vil have sig en buket hedelyng.

Annonce
Forsiden netop nu
VB

VB vandt igen - og den bedste var på midten

Annonce