Annonce
Egtved

Naturstyrelsen håber at engagere nye frivillige: Bliv frivillig i naturens og fællesskabets tegn

Opgaverne som frivillig i naturen kan være meget varierende. For eksempel kan man hjælpe med naturplejen, eller man kan vaske infotavler af. Foto: Gert Hougaard Rasmussen
Der er en helt unik natur i og omkring Frederikshåb Plantage, og det har flere og flere fået øjnene op for. Nu håber Naturstyrelsen at engagere frivillige, som vil være med til at gøre en helt særlig indsats og komme med om bag kulisserne i naturen.

Frederikshåb: Hvem har ikke hørt om de mystiske Syvårssøer, indlandshederne- og klitterne i området ved Frederikshåb Plantage og ved Randbøl Hede. Det er her, at blandt andet traner, krondyr og marinehøneedderkopper holder til, og det er her, at tusindvis af besøgende året rundt nyder friske gåture i kuperede terræner eller traver på de store vidder under åben himmel.

Nu er det muligt at komme endnu tættere på naturen derude og samtidig blive en del af et fællesskab med andre naturinteresserede i alle aldre. Naturstyrelsen, der forvalter området, inviterer nemlig til en frivilligdag, hvor man kan danne sig et indtryk af, hvad det at være frivillig i naturen handler om. Man får også mulighed for at melde sig under fanerne til at gøre en indsats i området ved Frederikshåb Plantage og dermed blive en del af en gruppe ligesindede frivillige, der ikke alene kommer med bag kulisserne, men også er med til at gøre en forskel.

Frivillige efterlyses til at tage del i naturen ved Frederikshåb Plantage, Randbøl Hede og området ved Syvårssøerne. Foto: Gert Hougaard Rasmussen

- Jeg er sikker på, at det bliver en rigtig hyggelig dag, hvor der også vil være fælles morgenkaffe og bålhygge, og ellers vil vi fortælle om og vise nogle af de helt konkrete opgaver, som frivillige kan være med til at løse, forklarer Gert Hougaard Rasmussen, der er naturvejleder ved Naturstyrelsen.

Annonce

Og han fortsætter:

- Vi har virkelig brug for den hjælp, vi kan få fra frivillige, så vi håber, at mange kunne have interesse i at kigge forbi. Og faktisk er det sådan, at blandt de, som allerede er frivillige ved Naturstyrelsen, er alderen generelt mellem 20 til 55 år, så vi fornemmer, at det både unge og voksne, som har interesse for at hjælpe i naturen.

Naturpleje og friluftsliv

Gert Hougaard Rasmussen fortæller den frivillige hjælp handler om både naturpleje og friluftsliv.

- Det kan være, at man har lyst til at hjælpe med at rydde mindre træer og buske, så de flotte udsigter rundt omkring bliver bevaret, eller man kan hjælpe med at vaske infotavler af, holde stier ved lige og klippe grene ned, male røde pæle eller holde vores piktogrammer vedlige. Der er mange forskellige former for opgaver, som alle er med til at gøre naturen mere tilgængelig, lyder det fra naturvejlederen, der fremhæver, at man på ingen måde behøver at være god til det hele, men blot at man har lyst til give en hånd med dér, hvor man synes, man kan bidrage.

Alle kan være med.


Vi har virkelig brug for den hjælp, vi kan få fra frivillige, så vi håber, at mange kunne have interesse i at kigge forbi.

Gert Hougaard Rasmussen, naturvejleder


- Og så handler det jo også om lokalt ejerskab, friluftslivet og socialt samvær. Vi kunne godt tænke os, at folk fra lokalområdet føler, at de er en del af naturen nær dem, siger Gert Hougaard Rasmussen.

Frivilligdagen foregår søndag 1. november i Frederikshåb Plantage, og hvis man er interesseret i at komme, skal man tilmelde sig via mail til gehra@nst.dk eller på telefon 25 40 85 85.

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Kvinde dømt for vanrøgt af 25 heste: Dyrene var indsmurt i gødning og havde øjnene fulde af udflåd

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Husk det nu: Lørdag og søndag aften og nat er Fredericiavej spærret - lastbiler dirigeres helt udenom

VEJLE For abonnenter

Heidis bryllupsgave var en rød knallert: Mød sko-sælgeren, der elsker at få Vejle til at 'smage dansk'

Vejle

De ældres formand går af efter valgballade: 'Det er noget skrammelværk, og jeg er rigtig ked af, at det har udviklet sig på den måde'

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Alarm 112

15-årig provokerede politiet ved Eskes Bier Bar, hvor han henviste til drabet på fire betjente i 1965: - Det er imponerende, han kender sin politihistorie

Vejle For abonnenter

Så faldt hammeren: Ekskluderede medlemmer af Vejle Motorbådklub har fået deres dom - 'nu er de værste smidt ud'

Alarm 112

Mand mistede styringen på bil: Ramte et vejskilt

Vejle

Se video fra Vejles pressede morgentrafik - så laaaang tid tager det at komme til midtbyen ad populær indfaldsvej

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Intet i statistikkerne peger på en sejr over Viborg, men derfor tror Banke og Møllenberg på det

LEDER For abonnenter

Havnefoged-chikane, eksklusion af medlemmer og en kommende retssag i Vejle Motorbådklub er dybt tragisk: Forlig jer nu, I skabhalse - vi behøver ikke mere underholdning

Navne

To Vejle-kokke kæmper om samme titel: Felix går fra at være tv-vært til at bedømme gourmet-retter med østers

Annonce