Annonce
Kultur

Nedrevet hus genopstår: Gormsgård når rejsehøjde for anden gang

Fredag middag var der rejsegilde på Gormsgård i Den gamle By i Århus. Det var der også for 86 års siden - i Jelling. Foto: Den gamle By
Fredag middag var der rejsegilde i Den gamle By i Aarhus. Taget på Gormsgård skulle gerne snart være lukket.

Aarhus-Jelling: I 1933 var der rejsegilde på Gormsgård i Jelling. Det samme overgik bygningen i 2019 i Aarhus. Spooky? Næh, genfærdet er bare Jellings museumshus, der efter nedrivningen i 2012 er ved at blive genopført i Den gamle By i Aarhus. Nu er en smule af undertaget lagt på, og inden længe skulle huset gerne være lukket af. Herefter skal det lægtes op og udstyres med tagsten.

- Vi bruger ældre tagsten på nummer 3, der ligger i 1974-gaden. Hjørnet (tidligere Gormsgade 1, red.) kommer til at indgå i nutidens gade fra omkring 2010. Det får derfor mere moderne tagsten og tagrender, oplyser bygningschef i Den gamle By, Niels Meyer efter fredagens såkaldte hejse- og rejsegilde. Det markerede både, at Jellinghusene er tæt på færdig i det ydre og at hele karréen er det. "Hejsegildet" skyldes, at man har hejset bygningsmodulerne på plads i 101 dele.

Annonce
Dette foto viser Jellings "tilstand" 22. oktober 2006, lige før den seneste omgang nedrivninger begyndte. Husene til venstre genopføres i denne tid i Den gamle By i Aarhus. Arkivfoto: Leif Baun

Kan åbne i 2021

I begyndelsen af det nye år ventes Gormsgård at blive befriet for stilladser. Hvor den i Jelling lå på hjørnet Stationsvej-Gormsgade, kommer den i Aarhus til at ligge på hjørnet Sønderbrogade-Dronning Margrethesgade. På hjørnet skal indrettes pizzeria, og i nummer tre blomsterbutik. Den sidste kan muligvis åbnes i 2021. Det kan dog også blive året efter, fordi Den gamle Bys "nyheder" skal spredes lidt ud.

Det markante hjørnebyggeri i Jelling blev tegnet af arkitekt G.V. Abrahamsen. Hans bygningstegning er dateret juni 1933. Det færdige byggeri blev taget i brug ved årsskiftet 1933-34. Nr. 1 blev opført for cigarfabrikant P. Jørgensen. Nr. 3 havde barbermester O.C. Hansen som bygherre, mens nr. 5 var til klodsmager L. Poulsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VB

VB vandt testkamp, som opfyldte sit formål

Vejle

Nu åbner Frisør Lyhne sin femte salon

Annonce