Annonce
Vejle

Nedtællingen til valg er begyndt: Ingen ser ud til at udfordre borgmester internt

For fire år siden kunne daværende borgmester Arne Sigtenbjerggaard ønske sin afløser som frontfigur i Venstre, Jens Ejner Christensen, tillykke med valget som spidskandidat efter et opstillingsmøde i DGI Huset. Foto: Michael Svenningsen
Om fire dage udløber fristen for at melde sig som modkandidat til Jens Ejner Christensen internt i Venstre - og endnu har lokalformanden ikke hørt om udfordrere.

Vejle/Give: I Kolding har Venstre-borgmester Jørgen Pedersen meddelt, at han ikke genopstiller. Det samme gælder partifællen i Herning, Lars Krarup. Men i Vejle har borgmester Jens Ejner Christensen ingen planer om at trække sig, og ingen ser ud til at udfordre hans position som Venstres borgmesterkandidat.

- Der er frist den 1. september, hvis nogen vil på banen i forbindelse med spidskandidatvalget i oktober - og ingen har meldt sig på nuværende tidspunkt, fortalte formanden for Venstres kommuneforening, René Jensen-Iversen, da foreningen i aftes holdt generalforsamling i Ikærhallen i Give.

Dermed bliver der ikke meget spænding på det punkt i modsætning til opløbet til byrådsvalget i 2017. Dengang meddelte Vejles daværende borgmester, Arne Sigtenbjerggaard, at han ikke genopstillede. Derfor var der brug for en ny spidskandidat.

Annonce

Valget kom til at stå mellem de to byrådskolleger Gitte Frederiksen og Jens Ejner Christensen, der var formand for partiets byrådsgruppe - og sidstnævnte løb med sejren.

I år ser det ikke ud til, at han bliver udfordret internt. Derfor er det socialdemokraten Martin Sikær, Jens Ejner Christensen skal holde i skak, hvis han vil sikre sig sin anden periode som borgmester i Vejle:

Forudser duel om økonomi

- For mig at se er det en stor fordel, at Socialdemokratiet har afklaret, hvem der er spidskandidat. Der er ingen tvivl om, at vi har en meget forskellig strategisk tilgang til, hvordan Vejle skal udvikle sig, lød det fra borgmesteren, da han efter generalforsamlingen opridsede den politiske situation i kommunen.


Vi er i gang med forberedelserne til den valgkamp, der skal sikre, at Venstre bliver det største parti.

René Jensen-Iversen, genvalgt formand for Venstre i Vejle Kommune


Her står budgetforhandlinger på programmet de kommende uger - og det er blandt andet i den forbindelse, at borgmesteren mener, forskellen på Socialdemokratiet og Venstre vil stå klart.

Martin Sikær har blandt andet ved de seneste års budgetdebatter gjort det klart, at han vil udfordre de rammer, staten lægger ned over kommunerne for at begrænse forbruget

- De rammer skal vi efter min mening være tro mod - akkurat som vi har været de seneste 10 år. Det kommer vi helt sikkert til at krydse klinger om, fastslog borgmesteren over for de cirka 50 partifæller, der havde fundet vej til Ikærhallens cafeteria.

Annonce

Partistøtte skal bruges - nu!

Forinden havde foreningen gjort kassen op. Med kontingenter og offentligt tilskud er kommuneforeningen fornuftigt rustet til valget  - ikke mindst, fordi det stort set har været næsten umuligt at bruge penge i 2020 på grund af corona-restriktionerne. Det har betydet aflysning af en række arrangementer:

- Derfor gælder det om, at vi får brugt overskuddet på valgkampmateriale allerede her i 2020 - lød det fra kasserer Anni Assebjerg.

Reglerne om partistøtte betyder nemlig, at kroner, der ikke er brugt i det kalenderår, de er udbetalt, bliver modregnet i det efterfølgende års støtte.

En forening som Venstre i Vejle Kommune får godt 130.000 kroner om året i tilskud til politisk arbejde. Derfor kommer der uden tvivl gang i trykningen af valgplakater og andet materiale til næste år valgkamp - inden rådhusklokkerne slår 12 nytårsaften.

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Vejle For abonnenter

Konkurstruet daginstitution reddet to dage før lønningsdag: 'Det ville være en særdeles alvorlig situation'

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE For abonnenter

92-årige Jørn kan fortsat hverken komme ind eller ud af sit 'handicapfjendtlige' hjem: - Hvis der opstår brand, når jeg nok ikke ud

Jelling For abonnenter

Borgmesteren holdt på hemmeligheden i en uge: 51 millioner kroner bliver drysset ud over Jelling - læs hvordan monumentområdet skal gøres færdigt

Hedensted

Deltag i debatten: Hvordan løser vi problemet med uro og hærværk i Hedensted?

Billund For abonnenter

Forældre råber op efter skolehelvede for 10-årige Kristian: Er det sådan, børn med en diagnose skal behandles?

Vejle

Se video: De ønsker mere hjælp og mindre bureaukrati - her er løfterne fra fire byrådsaspiranter til mennesker med handicap

Vejle For abonnenter

Landsby opgiver at skaffe penge til ny dagligvarebutik - nu rettes det sidste spinkle håb mod de store discountkæder

Vejle

Finalefeltet til Årets Bil er nærmest helt elektrisk: Se hvilke syv biler, der kvalificerede sig

Vejle

Energipriser på himmelflugt: Sådan bliver regningen for 60.000 varmekunder i Vejle, Fredericia og Kolding

Danmark

Vild forvirring om MitID: Køber nye pas og telefoner for at få det til at virke - det er helt misforstået

Hedensted

Fakkeltog aflyst i sidste øjeblik: Arrangører er bange for at optrappe konflikt

Egtved For abonnenter

Livsfarligt våben lå frit tilgængeligt, og medarbejdere kunne risikere at falde i gylletank: Landmand får adskillige påbud for ikke at sikre forsvarlige arbejdsforhold

Hedensted

Politiet om sognegårdsballade: - Det stikker af, og vi skal have det stoppet

Annonce