Annonce
Kultur

Negerkongens datter kommer til Vejle: Vejle Amatørscene prøver kræfter med en politisk ukorrekt klassiker

Pippi med sin far, negerkongen i Vejle Amatørscenes forestilling om den berømte svensker. Figurerne spilles af Filippa Høgh Eriksen og Frank Petersen. Foto: Per Nygaard
Kan Pippi overhovedet blive stueren? Svenskerne kæmper med at rette den rebelske pige til. Nu kan man møde hende på Vejle Amatørscene.

Vejle: Pigefrihed. Politisk ukorrekt. Pippipower. Kort sagt:

Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Långstrump.

Den frække oprører mod skole, socialforvaltning og politibetjente løber med Vejle Amatørscenes novemberforestilling i denne uge.

I forestillingen møder publikum Pippi Langstrømpe, hvis far er negerkonge, selv om det ikke må hedde sådan længere, og hendes venner, de artige nabobørn Tommy og Annika.

Frøken Prysselius vil have Pippi på børnehjem, for hun tror ikke på, at Pippi har en far. Der er aben Hr. Nilsson. De to lidt småtbegavede tyve, som prøver at stjæle Pippis guldpenge, og de kun marginalt kløgtigere betjente Kling og Klang. Og Villa Villekulla - alt dét, vi kender fra tv-serien fra 1969 med Inger Nilsson som Pippi - og i Danmark - Gunvor Bjerre som speaker.

Oprindelig udkom den første af Astrid Lindgrens Pippi-bøger i 1945.

Annonce

Gensyn med skuespillere

Gensyn bliver der også - ud over stykkets figurer - med mange af de børn, der var med i sidste års udsolgte forestilling "Dyrene i Hakkebakkeskoven".

Amatørscenen har indledt et samarbejde med et hold unge mennesker på Xeneriets torsdagshold. Xeneriet er Vejle Kommunes tilbud til børn/unge, der gerne vil arbejde med skuespil i deres fritid.

Stykket opføres på Domus ved Sønderåen fredag 15. november klokken 19, lørdag 16. november og søndag 17. november, begge dage klokken 11 og 15 . Billetter købes via www.spilleriet.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce