Annonce
Kultur

Nej, han bliver i bandet: Kendt rockforsanger går solo i Vejle

Lau Højen, forsanger i Carpark North, optræder i Vejle Musikteater 2. oktober. Pr-foto
Annonce

Vejle: Det er ikke et farvel til rockbandet Carpark North, når forsanger Lau Højen 2. oktober kan opleves i Vejle Musikteater. Tværtimod har hans medkombattanter i den hårdtslående gruppe - Morten Thorhauge og Søren Balsner - jævnligt opfordret Lau Højen til at skabe sin egen platform ved siden af det fælles orkester.

Han har skrevet sange siden børnehaven. I sit efterskoleår i 1997 mødte han så "de to andre", og Carpark Norths elektronrockbrøl er ikke blevet overhørt.

Nu er det et mere personligt og poetisk fundament, Lau Højen vil præsentere. Carpark Norths seneste album "Hope" bragte sange fra Laus mors kamp med kræft og død.

- Det var nødvendigt for mig at skrive de sange, og pludselig kom der flere. En masse digte om min mor, min familie, mine venner og mig selv - alt det nære. Jeg skrev sange som barn om det, jeg så, mærkede og oplevede i livet. Det er noget, som meget intuitivt og frit er kommet tilbage til mig og noget, jeg kan mærke, jeg har brug for at gøre igen, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Få overblikket over Sofie-sagen her: Fra dødsfaldet i sommeren 2019 til retssag

Vejle For abonnenter

Sofies forældre efter tiltalen om uagtsomt manddrab: Vi er lettede - men også skuffede

Vejle

Se de nyeste smittetal her: Nu er Vejle kommet under en nærmest magisk grænse

Annonce