Annonce
Sport

Nervøs afslutning giver Bjerregaard lunken start i USA

Tannen Maury/Ritzau Scanpix
De to danske deltagere i majorturneringen PGA Championship gjorde ikke meget væsen af sig på første runde.

De danske golfspillere Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen fik en lunken start på årets anden majorturnering, PGA Championship.

Lucas Bjerregaard gik første runde i den prestigefyldte turnering i et slag over par, hvilket rækker til en delt 41.-plads, mens Thorbjørn Olesen ligger på en delt 74.-plads efter en runde i tre slag over par.

27-årige Bjerregaard indkasserede en bogey på fjerde hul, men fulgte det hurtigt op med en birdie på det næste hul.

Derefter lavede han yderligere en bogey og to birdies og lå fint til med et slag under par, men på 15. og 17. hul gik det galt.

Med to bogeys sluttede danskeren langt nede i tabellen.

Thorbjørn Olesen endte på 73 slag. En enkelt birdie kunne ikke rette op på en dobbeltbogey på 8. hul og yderligere to bogeys på de sidste ni huller.

Olesen deltager for syvende gang, mens det er Bjerregaards debut i den prestigefyldte turnering, der har en samlet præmiepulje på lidt over 73 millioner kroner.

Samme tid som danskerne gik også Tiger Wood sin første runde.

Det blev til noget af en nedtur for amerikaneren, der gik runden i to slag over banens par.

Den 43-årige golfstjerne havde ellers en god portion selvtillid på kontoen, efter at han i april vandt årets først majorturnering, US Masters.

Torsdag fortsatte han de fremragende major-takter, da han startede runden med to birdies og en eagle på de første fire huller.

Men derfra gik det galt.

Amerikaneren indkasserede tre bogeys og to dobbelt bogeys. Hans score på 72 slag rækker til en delt 51.-plads.

Brooks Koepka er på førstepladsen i syv slag under par. Amerikaneren lavede syv birdies og blev noteret for en runde i 63 slag.

PGA Championship spilles i år på Bethpage Black-banen, der ligger i byen Farmingdale i delstaten New York.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smæk for skillingerne: Bokselandskamp i Vejle

Annonce