Annonce
Billund

Netto genåbnede: Musik, scones og fællessang med mundbind

Indgangen til butikken er blevet markant anderledes. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Torsdag kunne Netto atter slå dørene op til en splinterny butik.
Annonce

Billund: Torsdag morgen kunne Netto efter tre ugers renovering endelig slå dørene op til deres butik.

Da klokken slog otte, blev åbningen indledt med mundbindsfællessang og tale, mens butikschefen Bodil Hansen fik æren af at klippe den røde snor over.

- Jeg har haft sommerfugle i maven hele morgen, lød det fra en glad butikschef.

- Tiden er gået hurtigt, for vi har haft megatravlt, fortsatte hun.

Der har også været rigeligt at lave i de seneste par uger. Discountbutikken er nemlig blevet shinet op med en ny indretning, nye farver og flere reoler.

- Vi blev færdige onsdag aften, sagde hun.

Annonce

Mødt tidligt ind

Hele ugen er Bodil Hansen mødt ind klokken 5 om morgenen for at sikre sig, at alt var klart til åbningsdagen, hvor også flere distriktschefer kiggede forbi.

- Nu ser jeg frem til at bruge dagen på at hjælpe kunderne, siger hun.

Netto-butikkens første åbningsdag var også første dag med de nye mundbinds-restriktioner. Både kunder som medarbejdere skal nu bære mundbind i alle supermarkeder – en restriktion, butikschefen har stor forståelse for, men som også ærgrer.

- Det er ærgerligt med mundbindene, fordi vi ikke kan få den kontakt med kunderne, som vi plejer, siger Bodil Hansen.

Det er frivilligt for medarbejderne, om de vil bære visir eller mundbind.

Annonce

På med mundbindet

Kavetha Rasaeh fra Grindsted var den første kunde, der stod og ventede på at træde ind i den nye forretning.

Kavetha Raseah stod klar som den første kunde. Foto: Kristina V. Skjoldborg

- Det er rigtig dejligt, den åbner igen, og nu havde jeg tid til lige at kigge forbi, sagde kunden, der havde mundbindet klar.


Det gør mig ingenting, at vi skal til at bruge mundbind

Marianne Nielsen, kunde


- Jeg synes, det er godt, vi skal bruge dem, for det er vigtigt at passe på os alle, sagde hun.

Marianne Nielsen var også kommet hele vejen fra Grindsted for at gå på tilbudsjagt torsdag morgen.

Marianne Nielsen fra Grindsted syntes det var fint med mundbind. Foto: Kristina V. Skjoldborg

- De havde nogle gode åbningstilbud her i Billund, og så var vi alligevel hjemme, forklarede hun.

Lige som Kavetha Raseah var mundbindet også lige ved hånden.

- Det gør mig ingenting, at vi skal til at bruge mundbind. Jeg har en mand, der er kronisk syg, så det gør mig ikke noget. De ligger fast i bilen, sagde hun.

Butikschefen Bodil Hansen var klar til at tage imod kunderne. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Musikanterne skabte stemning fra morgenstunden. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Og så blev den røde snor klippet over. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Nye farver og nye reoler. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Der var både scones, handsker, mundbind og sprit til kunderne. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give For abonnenter

Coronarestriktioner på jobcentret undrer Anne Mette: - De beskytter medarbejderne, men ikke borgerne

Jelling

Museum fejrer jul på Jelling'sk

Annonce