Annonce
Udland

New Zealand vil ikke koble angreb i Sri Lanka til Christchurch

New Zealand deler ikke Sri Lankas vurdering af, at angreb skulle hænge sammen, siger premierministeren.


New Zealand har ingen information om, at der skulle være en kobling mellem bombeangrebene i Sri Lanka påskesøndag og moské-angrebene i Christchurch i sidste måned.

Det oplyser premierminister Jacinda Ardern onsdag.

Udtalelsen kommer, dagen efter at den srilankanske viceforsvarsminister fortalte, at søndagens angreb mod kirker og hoteller i Sri Lanka var "gengæld" for et angreb mod to moskéer i Christchurch i New Zealand den 15. marts.

Jacinda Arderns kontor oplyser, at premierministeren har kendskab til viceforsvarsministerens erklæring, men at hun for nuværende ikke deler hans vurdering.

- Vi forstår, at den srilankanske efterforskning af angrebene er i et tidligt stadie. New Zealand har endnu ikke set nogen efterretningsrapporter, som underbygger en sådan vurdering, udtaler en talskvinde for Ardern i en erklæring ifølge nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jelling

Mobilmast får omstridt placering ved fredet skov: Naboer må vige for samfundsmæssige interesser

Annonce