Annonce
Vejle

10 måneder efter ulykke: Bryggen sætter gang i rullebånd igen

I uge 38 begynder Bryggen arbejdet med at få gang i rullefortove og -bånd. De har holdt stille i over ti måneder, og i uge 43 forventes de at rulle igen. Foto: Mads Dalegaard
I december fik en 11-årig pige foden i klemme på et rullefortov i Bryggen. Siden har samtlige rullebånd og -fortove stået helt stille. Nu begynder de snart at rulle igen, fortæller centerleder Claus Brændgaard.
Annonce

Vejle: Nu er det snart slut med, at dårligt gående skal vente på elevatoren i Bryggen.

Indkøbscentret begynder i næste uge med at gøre rullebånd og rullefortove klar til at rulle igen. Arbejdet forventes færdigt i uge 43, altså i ugen efter skolernes efterårsferie.

- Det har hele tiden været planen, at vores fortove og bånd ikke skulle stå stille til tid og evighed. Men vi har brugt noget tid på at finde ud af, hvad der skal til for, at de kan komme op at køre igen, erkender Claus Brændgaard, som er centerleder for Bryggen.

Siden en 11-årig pige fik klemt og beskadiget foden i et af båndene i december 2019, har samtlige rullefortove og rullebånd stået bomstille.

Ifølge centerlederen havde indkøbscentret to muligheder, hvis de skulle i gang igen. Det var enten at udskifte dem eller reparere dem. Bryggen har valgt at at reparere dem.

- Efter ulykken skulle vi finde ud af, om der var noget galt med trapperne, og de fik et gennemsyn. I den forbindelse blev de brækket op og ødelagt, og nu skal de laves igen, så de kan køre igen, siger han.

Var der så noget galt med dem?

- Nej, der ikke noget galt med dem. Vi ville gerne finde ud af, hvordan det her kunne ske. Det har været vigtigt for os at få dem til at køre forsvarligt og finde nogen, der vil stå på mål for det og sikre, at der ikke sker en tilsvarende ulykke, siger Claus Brændgaard.


Efter ulykken skulle vi finde ud af, om der var noget galt med trapperne, og de fik et gennemsyn. I den forbindelse blev de brækket op og ødelagt, og nu skal de laves igen, så de kan køre igen.

Claus Brændgaard


Det er ifølge centerlederen ikke ved centrets gennemgang af rullebåndene lykkedes at finde frem til, hvordan ulykken kunne ske.

Annonce

Har skiftet leverandør

Vejle Amts Folkeblad har tidligere skrevet, at Bryggen blev advaret af rulletrappeleverandøren Thyssenkrupp om en defekt trinkæde netop på det rullefortov, hvor ulykken skete.

Trinkæden blev ikke skiftet, selvom Bryggen havde fået et tilbud om reparation fra Thyssenkrupp. Dette fremgår af en aktindsigt hos Arbejdstilsynet.

Den 5. december faldt et af fortovets trin af og efterlod et hul, hvor pigen fik sin fod i klemme. For enden af rullebåndet var hun fastklemt i 20 minutter.

Efterfølgende har der været uenighed blandt Thyssenkrupp og Bryggen om, hvem der har ansvaret for, at trinnet faldt af. Nu har Bryggen valgt at droppe leverandøren Thyssenkrupp og har valgt en ny leverandør. Centerlederen vil ikke uddybe, hvorfor Bryggen skifter Thyssenkrupp ud.

Hvem har et ansvar for, at den her ulykke kunne ske?

- I sidste instans er ansvaret altid vores. Men det er klart, at vi er lægfolk i nogle henseender, og derfor har vi leverandører og rådgivere til at hjælpe os. Men det ændrer ikke ved, at det sidste ende er os som ejere, der har ansvaret, siger Claus Brændgaard.

Bryggen kan i oktober sætte gang i rullefortov og -bånd igen - næsten et år efter ulykken. Foto: Mie Sparre
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Godt nyt: Det samlede smittetal på kommunens skoler er faldet

Vejle

Tre ledere er udpeget: I morgen bliver hele løsningen for hjemmeplejedistrikt præsenteret

Annonce