Annonce
Hedensted

Ni millioner kroner på vej til nye faglokaler: Nu skal skoleelever ikke længere med bus til naboskolerne

Den 12 år gamle skole i Hornsyld Skolen i Midten skal have nye faglokaler til håndværk og design, madkundskab, billedkunst og musik, som man forventer står klar i januar 2022. Foto: Mads Dalegaard
De indledende faser i arbejdet med at etablere nye faglokaler på Skolen i Midten er påbegyndt, og det glæder både skolelederen og udvalgsformanden.

Hornsyld: Ni millioner kroner til etablering af nye faglokaler til Skolen i Midten, beregnet til undervisning i håndværk og design, billedkunst, madkundskab og musik. Sådan lyder beløbet på den anlægsbevilling, som byrådet nu skal tage stilling til.

At der skal bygges nye faglokaler, og at politikerne har lyttet til behovet glæder skoleleder på Skolen i Midten Troels Brogård Andersen.

- Vi glæder os helt vildt til at komme i gang, og jeg har en bestyrelse, der er glade for, at kreativiteten får endnu mere plads på skolen fremover, siger Troels Brogård Andersen, der dog først kan fremvise tegninger, efter de første møder med byggeudvalget er afviklet.

Annonce

- På de første møder har vi faglærerne med ind over, og der skal vi tale indretning. Jeg kan sige, at lærerne er gået i gang med at lave ønskesedler, siger Troels Brogård Andersen.

Et rigtigt håndværk- og designlokale

Skolelederen glæder sig til, at lokalerne til alle fire fag står klar, men han vil gerne fremhæve det kommende håndværk- og designlokale. Et fag, der tidligere i skolesystemets historie har været kategoriseret som to selvstændige fag; sløjd og håndarbejde.

- I fagets nuværende form veksler man ofte mellem at have undervisning i henholdsvis de gamle sløjd- og håndarbejdslokaler rundt om på skolerne. Fremover vil vi have et rigtigt håndværk- og designlokale, der passer til faget, og det bliver rigtig fedt, slutter Troels Brogård Andersen med begejstring i stemmen.

Sådan ser den moderne skolebygning ud indefra, og skoleleder Troels Brogård Andersen glæder sig til at kunne tilføje de nye faglokaler til indretningskartoteket fremover. Foto: Mads Dalegaard

Nej til samarbejde

Formand for udvalget for læring Ole Vind (V) er glad for, at processen med at etablere nye faglokaler er startet, men der er en enkelt ting, som, han gerne så, var faldet anderledes ud.

- Jeg er ked af, at det ikke lykkedes at lave et samarbejde med idrætscenteret. Det var et tilbud til dem, og det har de takket nej til, siger Ole Vind med henvisning til et eventuelt samarbejde med Hornsyld Idrætscenter, som var på tale i den første indledende fase.

Behovet for faglokaler

Skolen i Midten har indtil videre ikke nogen faglokaler til de fire kreative fag; håndværk og design, madkundskab, billedkunst og musik, selvom skolen ikke har mere end 12 år på bagen.

I stedet har eleverne, før coronarestriktionerne satte en stopper for det, haft undervisningen på de nærliggende skoler, hvor de skulle bruge undervisningstid eller pauser på at fragte sig hen. Enten er undervisningen foregået på Rårup Skole, syv kilometer væk, eller for de, der har valgt musik, på Hornsyld Skole godt og vel én kilometer væk.

Der er indgået en aftale med RUM Arkitekter, og den forventede byggestart er i august i år, mens de nye faglokaler forventes at stå klar i januar 2022.

Parallelt med udvidelsen af Skolen i Midten viste det sig nemlig, at bestyrelsen for Hornsyld Centeret arbejder på en udvidelse af idrætscenteret. Et af løsningsforslagene var dermed at leje faglokaler med Hornsyld Idrætscenter som bygherre, men den model er ikke længere på tegnebrættet.

- Vi havde gerne set det ske, men nu bygger vi bare selv, afslutter Ole Vind.

Han forventer, at byrådet har taget stilling til frigivelsen af millionbeløbet i slutningen af januar.

Skoleleder Troels Brogård Andersen ser også frem til, at de nye faglokaler skal kunne give eleverne endnu bedre forudsætninger for at klare sig godt i de kreative fag - i tråd med skolens overordnede fokus på læring. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Vejle For abonnenter

Så tæt var Vejle på Magasin - nu skal Bryggen overbevises om Posthusgrundens fortræffeligheder

Trafik og politi

Følg med her: Uheld på E45

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Dødsulykke i nat: 64-årig mand i voldsomt færdselsuheld

Erhverv For abonnenter

En måned efter fyringsrunde: Stor Vejle-virksomhed fordobler alle ansattes månedsløn - og søger nye medarbejdere

Hedensted

Alternativet har været en redning og et afbræk fra jobafprøvningshelvede: Nu stiller Mads op til byrådet

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

VEJLE

Knallertkørekortet lugter ikke længere af benzin: Nu skal de unge drøne af sted på el-scootere

Navne For abonnenter

Han var Gulddreng, en hitmager med hang til guld, glimmer og modeller - men bag solbrillerne var der også bare Malte Ebert - og det tog halvandet år at vende tilbage til et liv uden stress-symptomer

Alarm 112

Fanget af butiksdetektiv: Rumænsk par forsøgte at snige sig uden om kassen med kroppen fuld af varer

Trafik og politi

Følg med her: Uheld på E45

Navne For abonnenter

Hanne havde en glubende appetit på livet trods uhelbredelig kræft: Ville flyve helikopter og køre racerbil en måned før sin død

Sundhed

Læger i opråb: Bliv coronatestet ved feber og hoste

Give

Forening med tusindvis af tv- og internetbrugere er blevet solgt: - Det er ikke økonomisk forsvarligt at køre videre

Vejle For abonnenter

Det kan ende med endnu en bro over Vejle Fjord, historier om dårlig hjemmepleje gør ondt, lån kan sikre byggestart på Gammelhavn - og så bliver vi klogere på sygehus-bedrageriet: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

GAMLE DAGE

Lille Niels blev kørt over på Horsensvej - og hans far fik også en tragisk død

Annonce