Annonce
Erhverv

Nichevirksomhed kører godt efter flere bump på vejen

Michael Gamst Moustgaard og Gitte Nedergaard har succes med deres nichevirksomhed, hvor der også syes indmad til de beskyttende kompensatorer. Foto: Carsten B. Grubach
VM Kompensator klar til øget eksport og byggeri af ny hal.
Annonce

BÆKKE: Alle rørsystemer med et gennemrejsende medie udsættes for vibrationer og udvidelser. Det er derfor nødvendigt med fleksible dele, der kan absorbere bevægelserne i rørværket.

Den nødvendighed lever VM Kompensator i Bække godt af. Ægteparret Michael Gamst Moustgaard og Gitte Nedergaard ejer virksomheden, som efter fem års levetid har succes med produktion og leverancer af kompensatorer til især kraftvarmeværker i Danmark, men også til Island, Holland, Norge, Sverige og USA.

Og det går så godt, at der, når coronakrisen er overstået, er planer om både yderligere eksport og om en udvidelse med en hal på 800 kvadratmeter på Industrivej i Bække.

Vejen til succes har dog været brolagt med flere uforudsete bump – senest har pandemien betydet afskedigelse af en sælger af stålkompensatorer, selv om året som sådan ifølge de to ejere trods et virusbetinget efterslæb på tre-fire millioner kroner nok skal ende med et plus i det regnskab, der har vist stigende overskud med årene.

Annonce

Ramt af ulykke

Tilbage til trængslerne. Michael Gamst Moustgaard er uddannet smed og har været i kompensator-branchen i 30 år.

I 2003 var han ansat hos Eagleburgmann KE i Vejen – virksomheden er en af verdens førende producenter af vævs-, stål- og gummikompensatorer og relaterede services. I forbindelse med montagearbejde i USA blev han involveret i en trafikulykke, der gjorde ham 50 procent invalid – han fik blandt andet lammelser og piskesmæld og har mistet en del af sin hukommelse.

- Jeg bliver i dag stadig pludselig træt. Så der er dage, jeg bare skal hvile mig, siger Michael Gamst Moustgaard, der dengang fik status af invalidepensionist.

Så vejen til den direktørstilling, han har i dag, var stadig lang og trang. Han startede på opfordring fra tidligere samarbejdspartnere sin egen kompensatorvirksomhed, MGM, men gik ned med den, da hans bank, Fiona Bank, blev erklæret konkurs.

Et sundt regnskab

VM Kompensator A/S, der tog navneforandring og blev aktieselskab for tre år siden, har siden grundlæggelsen leveret stærke økonomiske resultater.

I 2019 kom virksomheden i Bække ud med et regnskab på 891.000 kroner i overskud, og den har på fem år opbygget en flot egenkapital på næsten tre millioner kroner. I 2017 var den 1,3 millioner kroner.

I dag kan der således sættes flueben ved graderne af likviditet, afkastning og soliditet. VM Kompensator har på grund af sin kraftige vækst netop modtaget Børsens Gazellepris.

Han fik så en henvendelse fra en tidligere medarbejder hos Eagleburgmann, der havde startet sit eget firma, og tog nogle af sine ansatte fra MGM med.

Da den tidligere medarbejder døde for fem få siden, spurgte enken ham, om han ville købe Vally-Matic Kompensatorer, som det daværende anpartsselskab hed. Det er i dag blevet til aktieselskabet VM Kompensator med Michael Gamst Moustgaard og Gitte Nedergaard som ejere af hver sin halvpart.

Annonce

Dobbelt op på ansatte

Han står for salg og opsøgning af kunder og logistikken, hun, der oprindelig er uddannet maskiningeniør og således i den grad også er noget ved teknikken, styrer regnskabet.

- Vi har i dag 20 ansatte, for et år siden var det vel kun omkring 10, siger Gitte Nedergaard. En lukning har nemlig åbnet nye muligheder for den specialiserede nichevirksomhed i Bække.

Eagleburgmann lukkede sin fabrik i Vejen i sommeren 2019 og flyttede produktionen til udlandet, så nogle af de 75 ansatte derfra har nu fået job hos VM Kompensator, der arbejder med alt lige fra små simple flexforbindelser til større kompensatorer til forbrændingsanlæg, konventionelle anlæg, afsvovling, kemiværker, cementværker, kulformalingsanlæg og gasturbiner. Og der er for eksempel stor efterspørgsel på røgrensningsanlæg.


Vi producerer selv og kan ofte levere samme dag, så vi har ikke noget stort lager. Service fylder meget, men indtjeningen er 60 procent produktion og 40 procent service.

Michael Gamst Moustgaard og Gitte Nedergaard, VM Konpensator


- Vi har otte biler, og vi har fem montører, der kører ud. To af dem er fast på Sjælland, fordi de store kraftvarmeværker ligger derovre. Vi producerer selv og kan ofte levere samme dag, så vi har ikke noget stort lager.

- Service fylder meget, men indtjeningen er 60 procent produktion og 40 procent service, fortæller de to ejere, der har både små og meget store kunder – blandt andre Aalborg Portland, mens andre store kunder ikke må nævnes af konkurrencehensyn.

Michael Gamst Moustgaard og Gitte Nedergaard har succes med deres nichevirksomhed, hvor der også syes indmad til de beskyttende kompensatorer. Foto: Carsten B. Grubach

- Jeg har nu to sælgere til at hjælpe mig, og jeg håber så, at vi kan komme til at sælge endnu mere i udlandet, siger Michael Gamst Moustgaard.

Han tøver i dag ikke med at kalde forretningen super god. Belært af bitter erfaring investeres der ikke, før der er penge til det. Og det er der nu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Regeringen vil udvide hjælpepakker efter nye restriktioner

Annonce