Annonce
Sport

Nicolai Jørgensen scorer i Feyenoord-skuffelse

Nicolai Jørgensen - her mod Ajax sidste søndag - udlignede til 1-1 for Feyenoord mod AZ Alkmaar. (arkivfoto). Foto: Maurice Van Steen/Ritzau Scanpix
Nicolai Jørgensen scorede til 1-1 for Feyenoord, der alligevel tabte hjemmekampen til AZ Alkmaar.
Annonce

Den tidligere landsholdsspiller Nicolai Jørgensen er småt ved at støve den gamle målnæse af efter en lang periode med skader og svigtende form.

Søndag kom han på tavlen, da Feyenoord på hjemmebane skuffede med et nederlag på 2-3 til AZ Alkmaar.

Begge hold havde brug for en sejr for at komme nærmere de tre tophold i Æresdivisionen, og med nederlaget har Feyenoord på femtepladsen ni point op til førerholdet, Ajax, der tidligere søndag slog Fortuna Sittard med 2-1 ude.

Det var anden gang på 14 dage, at Jørgensen kom på måltavlen. 10. januar slog han sejren fast til 2-0 i Rotterdam-lokalopgøret mod Sparta.

Svenskeren Jesper Karlsson havde bragt Alkmaar tidligt foran, men den halve time var netop rundet, da Jørgensen bragte balance.

Danskeren fik bolden serveret omkring straffesparkspletten og tog et træk, før han afsluttede, men målmanden kom godt ud og fik afværget med en glidende tackling.

Bolden røg op i luften, og Jørgensen kunne tage den ned og score på riposten, trods to modstandere forsøgte at blokere på målstregen.

Efter pausen sørgede den 19-årige angriber Myron Boadu for, at Alkmaar fik tre point med hjem fra Rotterdam. Han scorede således til 2-1 og senere 3-2 for udeholdet.

Jørgensen blev pillet ud efter 65 minutter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Fodterapeuterne må holde åbent - fodplejerne må ikke

Vejle

Se de nyeste corona-tal for Vejle her: Smittetallet stiger stadig - godt hjulpet på vej af B117

Annonce