Annonce
Erhverv

Niels valgte butik frem for internet og vandt gavekort

Til og med fredag 27. marts udlover dagbladet præmier i forbindel med kampagnen "støt lokalt". Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Annonce

Fredericia: Onsdagens vinder af et gavekort på 200 kroner til byens butikker, Niels Hother Jakobsen, havde overvejet at lede på internettet efter en gave til sin kone, som fylder 70 år på søndag.

I sidste ende faldt valget dog på at gå ud i byen for at finde en gave. Det lykkedes ham til fulde, og selvom han af gode grunde ikke ønsker at oplyse læserne om gavens indhold, fortæller han, at han gjorde sig et godt køb.

- Det viste sig, at der var et godt tilbud, så det var ren win-win, konstaterer Niels Hother Jakobsen, som appellerer til, at folk vælger at støtte op om det lokale handelsliv.

Dette gør han også gennem sit virke som formand i Ældre Sagen Fredericia.

- Vi forsøger at hjælpe folk, som har akut behov for at handle, med at gøre det lokalt. Særligt i disse tider synes jeg, at det er vigtigt at handle lokalt, siger Niels Hother Jakobsen.

Du kan også være vinde et gavekort på 200 kroner til en af Fredericia Shoppings medlemsbutikker. Det eneste, det kræver for at deltage, er, at du sender en mail til fd@frdb.dk, hvori du fortæller om dit lokale indkøb. Hvis du bliver udtrukket som vinder, skal du kunne dokumentere dit køb ved at fremvise en bon.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se billederne: Mette Frederiksen og Bo Tengberg er blevet gift på Møn

Vejle For abonnenter

Oprykningsfest blev sparket i gang på Lucky’s: - Lykkeligere kan man ikke være

Annonce