Annonce
Sport

Niklas Landin forlænger med Kiel til 2025

Niklas Landin var i slutningen af december med til at vinde Champions League med Kiel. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Den danske landsholdsstjerne har skrevet under på en forlængelse, der holder målmanden i Kiel frem til 2025.

Niklas Landin og THW Kiel fortsætter det succesrige samarbejde nogle år endnu.

Fredag meddeler den tyske håndboldklub, at den danske landsholdsmålmand har forlænget sin kontrakt med klubben, så den nu løber frem til 2025.

Det skriver Kiel på sin hjemmeside.

Landin kom til klubben i 2015 efter tre år i en anden tysk klub, Rhein-Neckar Löwen.

- For mig var der ikke noget alternativ til at forlænge med Kiel. Jeg har det godt i Kiel, og min familie har det godt. I mine øjne er Kiel den bedste og fedeste klub i verden, siger danskeren på hjemmesiden.

Landin har både været med til at vinde det tyske mesterskab, EHF Cup og Champions League med Kiel.

- Niklas har i de seneste to år taget et stort skridt mod at være dominerende i målet, siger Kiel-træner Filip Jicha.

- Med sin aura og tilstedeværelse er han det bedste, håndboldverdenen har at byde på. Han har redefineret målmandsspillet.

Før han tog til Tyskland, spillede Landin i Danmark for både Bjerringbro-Silkeborg og GOG. I Kiel spiller han blandt andre med sin bror, Magnus Landin.

/ritzau/

Læs nyheden på Kiels hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce