Annonce
Sport

Nikolai Terteryan bortdømt i finalen i Spanien

Nikolai Terteryan blev bortdømt mod sin indiske modstander. Foto: Dorte Adelfred.
Vejle-bokseren dømt som taber med 3-2 mod inder

Vejle: Nikolai Terteryan fra BK Wedala blev bortdømt i finalen i bokseturneringen i Castellon i Spanien.

Han mødte inderen Kaushik, og kampen formede sig på samme måde som hans to seneste kampe: Først en jævnbyrdig første omgang og dernæst to omgange, hvor Nikolai Terteryan var bedst.

Nikolai Terteryan satte sig på kampen og styrede begivenhederne i de to sidste runder. Der var ingen slinger i valsen. Nikolai Terteryan var lige så veloplagt som i de to foregående kampe, men han kunne ikke styre dommerne.

To dommere havde 29-28 til Nikolai, to dommere havde 29-28 til Kaushik  - men så var der også en spansk dommer, der havde 30-27 til Kaushik. Helt vanvitttigt.

På streamingen bemærkede vi ikke, at lyset i hallen var gået ud, for det måtte være den eneste plausible forklaring på spanierens afgørelse. Lyset gik ikke ud - kun for den spanske sidedommer.

Da kampen var slut, virkede Nikolai selvsikker i det danske hjørne, og han var dybt skuffet over afgørelsen.

Hvis han skal lære noget af turneringen i Spanien, er det hans åbning af kampene. Han har gjort det til en dum vane at starte alt for langsomt med alt for stor afstand til sin modstander. Det er umuligt at ramme en modstander med en træffer, når han holder så stor afstand. Det har været meget bedre i 2. og 3. omgang.

Sølv er også smukt, og Nikolai Terteryan fik det vigtigste ud af turneringen, kamptræning til OL-kampen i London i starten af juni.

- Kampen viste, at Nikolai er på rette spor, og at han gang på gang bokser lige op med verdenstoppen, sagde den danske delegationsleder Lars Kristensen.

- Fire kampe på fem dage er god læring, både til kroppen og hovedet.

- Overordnet set, så viser turneringen her, at vi må ud at bokse noget mere frem mod OL kvalifikationen i juni. Vi er tydeligt bagefter de andre lande i kampform og rutine, og det at man viser sig frem for dommerne er også en vigtig detalje, når man har brug for de små marginaler, sagde Lars Kristensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Divisions-formand kalder forslaget et frontalt angreb - eks-OB-direktør Thomas Christensen ser hele fodbold-verdens balance truet

Alarm 112

Kaffetørst førte til storbrand på Randbøl Hede: Se skaderne i videoen her

Annonce