x
Annonce
Sport

Nikolai Terteryan vandt i London

Nikolai Terteryan vandt uden problemer over en svag modstander fra Kosovo i sin første kamp i London. Foto: Dorte Adelfred.
Han var suveræn mod svag modstander fra Kosovo, hvis sekundant opgav i 3. omgang.

London: Nikolai Terteryan fra BK Wedala vandt sin første kamp i OL-kvalifikatonen i London.

Han vandt de to første omgang på alle fem dommersedler, og midt i 3. omgang kastede Kosovoas Shpetim Bajokus sekundant håndklædet i ringen, selv om han ikke havde været til tælling.

Bajoku mindede om Nikolai Terteryan: Højrefodsbokser og hurtig, men forskellen var indlysende.

Nikolai Terteryan var fysisk stærkest, havde bedre overblik og var en langt bedre bokser.

Kamplederen fra Kasakhstan var elendig. Han fik aldrig stoppet Kosovo-bokserens unoder med at holde. Det ødelagde kampen. Det blev aldrig nogen bokseoplevelse, men der var ingen tvivl om udfaldet.

I pausen før 3. omgang gav landstræner Thomas Kyø sin bokser ordre om at bokse ham udefra. Det stoppede unoderne med at holde, og det må have været det, der fik sekundanten til at kaste håndklædet.

Sikker sejr til Nikolai Terteryan - og nu venter OL-sølvvinderen fra 2016 i næste runde.

Fjerde danske bokser kommer i kamp søndag kl. 18. Melanie Mortensen fra Varde skal møde Mona Mestiaen fra Frankrig.

Fem og sidste mand Sebastian Terteryan er ikke med på søndagens program. Han skal først i kamp mandag.

Stævnet i Copper Box Arena London afvikles trods risiko for smitten. 318 boksere - 219 mænd og 99 kvinder fra 43 nationer - slås om 77 kvotepladser til OL i Japan, 50 mænd og 27 kvinder tager fra London med en billet til Japan.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter corona-udbrud på plejehjem i Vejle: 11 beboere er lige nu i isolation

Vejle

Rødkilde-student tog til USA for at forske i kræft - nu er han havnet midt i corona-orkanen

Annonce