Annonce
Ikast-Brande

Nogen vandt, og andre tabte: Politisk kabale med nye udvalg faldt på plads

Socialdemokraten Kasper Pauli Pedersen blev formand for det helt nye udvalg for klima, natur og bæredygtighed, og han blev også viceborgmester. Foto: Peter Hald
Delte meninger om den nye struktur for de stående udvalg i byrådet. Vil det gavne samarbejdet?

Ikast/Brande: Efter kommunalvalget har byrådet nu fordelt posterne i de forskellige udvalg.

Det helt nye udvalg for klima, natur og bæredygtighed får socialdemokraternes spidskandidat Kasper Pauli Pedersen som formand. Han får også får posten som viceborgmester.

Et andet nyt udvalg bliver et udviklings- og erhvervsudvalg, der får DF'eren Simon Vanggaard som formand med socialdemokraten H. C. Jørgensen som næstformand. Dette udvalg skal blandt andet tage sig af byudvikling og erhverv.

Annonce

Det ligeledes nye udvalg børne- fritid og kulturudvalget får den konservative Annette Mosegaard som formand. Annette Mosegaard har tidligere været formand for erhvervs- vækst og bosætningsudvalget, som altså ikke fortsætter. I stedet flytter en del af dette udvalgs funktioner over i det nye udviklings- og erhvervsudvalg. Børne- fritid og kulturudvalget får temmelig mange funktioner at arbejde med, blandt andet skoler. Udvalget får Thomas Østergaard fra Venstre som næstformand.

Et fjerde nyt udvalg er et psykiatri- handicap og arbejdsmarkedsudvalg, der får socialdemokraten Birthe Sørensen som formand. Dermed kan Socialdemokratiet bryste sig af to formandsposter og en viceborgmesterpost.

Det femte udvalg er et ældre- sundheds og omsorgsudvalg med en kendt Venstre-mand som formand, nemlig Henrik Engedahl - den tidligere formand for teknik- og miljøudvalget.

Udvalgene

Her er udvalgenes medlemmer:

Økonomi- og planudvalget:

Ib Lauritsen (V), formand

Palle Høj (V)

Kasper Pauli Pedersen (S)

H. C. Jørgensen (S)

Annette Mosegaard (Konservative)

Simon Vanggaard (DF)

Lotte Stoltenborg (Fælleslisten)

Udvalget for klima, natur og bæredygtighed

Kasper Pauli Pedersen (S)

Thomas Østergaard (V) næstformand

Andreas Würtz (V)

Inge Dinis (S)

Dina Raabjerg (Konservative)

Udviklings- og erhvervsudvalget

Simon Vanggaard (DF) formand

H. C. Jørgensen (S) næstformand

Henrik Overgaard (Konservative)

Lotte Stoltenborg (Fælleslisten)

Andreas Würtz (V)

Børne- fritid- og kulturudvalget

Annette Mosegaard (Konservative) formand

Thomas Østergaard (V) næstformand

Helle Mathiasen (V)

Inge Dinis (S)

Rune Lyager (Fælleslisten)

Psykiatri, handicap- og arbejdsmarkedsudvalg

Birthe Sørensen (S) formand

Kirsten York Helms (Konservative) næstformand

Mustafa Arslan (S)

Helle Mathiasen (V)

Bruno Ostenfeldt Jensen (Nye Borgerlige)

Udvalget for ældre, sundhed og omsorg

Henrik Engedahl (V) formand

Michael Würtz (DF) næstformand

Søs Philipsen (S) næstformand

Lars Lyhne (V)

Annette Øgaard (konservative)

Børn/unge udvalg

Lars Lyhne (V) formand

Søs Philipsen (S) næstformand

Spildevandsselskabet

Palle Høj (V) formand

Michael Würtz (DF)

Inge Dinis (S)

Bruno Ostenfeldt Jensen (Nye Borgerlige)

Økonomi- og planudvalget får borgmester Ib Lauritsen (V) som formand - det er reglen for økonomiudvalget, at borgmesteren er formand.

Desuden bliver der et børne-unge udvalg, der får Lars Lyhne fra Venstre som formand og socialdemokraten Søs Philipsen som næstformand. Det er et specialudvalg, der blandt andet tager sig af anbringelser af børn.

Formand for det kommunale spildevandsselskab bliver Venstre-manden Palle Høj.

Der blev ingen formandsposter til Fælleslistens to medlemmer Lotte Stoltenborg og Rune Lyager. Lotte Stoltenborg kommer til at sidde i økonomi- og planudvalget og i udviklings- og erhvervsudvalget som menigt medlem, og Rune Lyager får plads i børne- fritid og kulturudvalget - også som menigt medlem.

Den nyvalgte Bruno Ostenfeldt Jensen fra Nye Borgerlige får plads i psykiatri- handicap og arbejdsmarkedsudvalget og i spildevandsselskabet.

Fut i det grønne

Den nye udvalgsstruktur vil fremme et bedre samarbejde, mener borgmester Ib Lauritsen (V),

- Der bliver fokus på nogle områder, og vi får mere med hinanden at gøre på tværs, så vi ikke er så udvalgsstyrede og kun tænker på et enkelt område. Vi vil prøve at holde udvalgsmøderne på samme dag og holde et fælles møde midt på dagen, siger Ib Lauritsen.

- Det er en struktur, jeg har haft under udvikling i meget lang tid, fordi det vil gavne samarbejdet, tilføjer borgmesteren.

Borgmester Ib Lauritsen (V) fik indgået en bred konstitueringsaftale om fordelingen af pladser i byrådet. Foto: Peter Hald

En af de største forandringer er det helt nye udvalg for klima, natur og bæredygtighed. Sådan et udvalg har man ikke haft før.

- Vi vil gerne vil sætte mere fut i den grønne omstilling. Hele klimadagsordenen fylder mere og mere - vi er jo blevet en del af klimapartnerskabet DK 2020. Også spørgsmålet om bæredygtighed og biodiversitet fylder mere, og derfor vil vi gerne dedikere et udvalg til at sætte fart på det, siger socialdemokraten Kasper Pauli Pedersen, der som nævnt bliver formand for det nye udvalg.

Også Kasper Pauli Pedersen mener, at den nye udvalgsstruktur kan gavne samarbejdet:

- Vi vil prøve at styrke samarbejdet bredt. Jeg tror, at den nye struktur med fællesmøder mellem udvalgene kan være med til det, så alle får en bedre mulighed for at blive hørt. Rigtig ofte er der jo ting, der har betydning for flere udvalg - det er oplagt at vi skal tale om de ting på fællesmøderne. Jeg er meget positiv stemt, siger Kasper Pauli Pedersen.


Jeg har en bekymring for, hvordan demokratiet vil virke i det her.

Annette Mosegaard

Annette Mosegaard fra de konservative er til gengæld ikke så begejstret for den nye struktur:

- Jeg havde tænkt, at vi skulle være mere decentrale og havde håbet på, at vi kunne sidde flere i udvalgene og involvere borgerne mere. Jeg havde forestillet mig nogle opgave-udvalg, hvor vi kunne have temaer, hvor vi kunne involvere borgerne. Denne struktur er mere centraliseret - der er færre udvalg, og der sidder færre i udvalgene. Jeg har en bekymring for, hvordan demokratiet vil virke i det her, siger Annette Mosegaard, der bliver formand for det nye børne- fritid og kulturudvalg.

Annonce
Vejle For abonnenter

Nyvalgt byrådsmedlem flyttede til Vejle på grund af en mand: Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde kærligheden til Danmark

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Tirsdagens uhyggeligt høje smittetal er overgået: Smitten stiger med raketfart i flere vejlensiske sogne - og ét stort sogn står for hver 10. smittede

Vejle For abonnenter

Se dronevideoen: Vejle midtby fik i al ubemærkethed en ny bro hejst på plads - derfor vil langt over 1000 biler dagligt køre over åen

Billund

20-årige Chris bygger rækkehuse sammen med sin far: De er i gang med at bygge 34 nye i Billund

Hedensted

Ny pakkeløsning hos Min Købmand i Daugård: Tager imod Postnord-pakker fra både Hedensted og Løsning

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Ikast-Brande

Grøn revolution: "Vilde" rundkørsler, frodige mikro-skove og byttecentraler spirer frem

VEJLE

Borgmesteren fik kæden om halsen - men noget var helt anderledes ved gårsdagens ceremoni

Coronasmitte kan igen sende børn hjem til onlineskole

Alarm 112

Sydøstjyllands Politi udpeger nattelivszoner i Vejle: Her må dømte ikke opholde sig i nattetimerne

Vejle Boldklub For abonnenter

Status efter VB's skuffende efterår: De middelmådige og dårlige præstationer var i klart overtal

Vejle

Nu må praktiserende læger også stikke: Se om din læge er blandt de 17 lægehuse, der tilbyder vaccinen fra onsdag

Annonce