Annonce
Sport

Norsk golftalent sætter bemærkelsesværdig PGA-rekord

Paul Childs/Ritzau Scanpix
Viktor Hovland har leveret 18 runder i træk med en score i 60'erne. Det er rekord på PGA Touren.

Den norske golfspiller Viktor Hovland har gang i en imponerende rekordstime på PGA Touren.

Den 22-årige nordmand leverede torsdag den 18. runde i træk med en score i 60'erne.

Det skete, da han indledte CJ Cup i Sydkorea med en runde i 69 slag - tre under banens par.

Den hidtidige rekord på PGA Touren tilhørte Bob Estes, der for 18 år siden nåede op på 17 runder i træk, hvor scoren var i 60'erne.

Viktor Hovland indledte året som amatør og var helt nede som nummer 1155 på verdensranglisten. Han er i øjeblikket nummer 94 i verden.

I juni blev han en overraskende nummer 12 i majorturneringen US Masters, hvorefter han blev professionel.

To uger senere indledte Hovland sin nuværende stime med runder i 60'erne på PGA Touren.

Hans score på de seneste 18 runder ser ud som følger: 64-68-68-68-65-64-66-66-64-68-69-69-65-69-66-69-64-69.

Midt i rekordstimen har nordmanden deltaget i en enkelt turnering på European Tour, hvor han dog måtte notere to runder i 70 slag.

Torsdagens åbningsrunde i CJ Cup i Sydkorea rækker til en delt 15.-plads.

/ritzau/NTB

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle For abonnenter

Tjek her: Sådan stemte din politiker i Jytte Jensen-sagen

Annonce