Annonce
Jelling

Northside-festivalen skrotter kødet: Læs, om Charlie i Jelling også hopper på den bæredygtige musik-bølge

Anders Døhr og Mikkel Emil Skjerning Pedersen fik her i 2013 en festivalburger, og det kan de stadig, når der næste år er Jelling Musikfestival. Arkivfoto: Torben Glyum
Fra næste år er det slut med at få serveret kød på den aarhusianske festival Northside. Jelling Musikfestival har også stor fokus på bæredygtighed, men festivalburgeren med oksekød består.

Jelling: Vælger man at tage på den aarhusianske festival Northside næste sommer, skal man ikke forvente at få serveret en burger med kylling, oksekød eller bacon. Festivalen har nemlig netop meldt ud, at den fra næste år kun vil servere 100 procent plantebaseret mad.

Udmeldingen har fået mange festivalgæster til at reagere, og også hos Jelling Musikfestival har man bemærket Northsides udmelding.

- Jeg synes, at det er spændende, at Northside har taget den beslutning, at de kun serverer plantebaseret mad fra nu af. Jeg synes selvfølgelig også, at vi alle skal tage et ansvar for at være mere bæredygtige, og det har Northside valgt at gøre på deres måde. Alle festivaler er jo forskellige og jeg har respekt for deres beslutning, siger festivaldirektør Lars "Charlie" Mortensen.

Annonce

Jelling går også bæredygtigt

Det er ikke kun Northside, som tænker i grønne og bæredygtige tanker.

Ifølge Lars "Charlie" Mortensen har man på Jelling Musikfestival lagt en strategi, om at gøre festivalen mere bæredygtig over den næste årrække.

- På Jelling Musikfestival har vi stor fokus på bæredygtighed, og vi vil naturligvis være med, hvor det giver mening for os og vores publikum, men at alle produkter skal være vegetariske, er ikke lige om hjørnet. På festivalen vil man fortsat kunne spise en festivalburger, som vi kender den. Men det betyder jo ikke, at vi ikke godt kan være ”bæredygtige” på andre områder, hvor det ligger lige til højrebenet, og som giver mening for de fleste, siger Lars "Charlie" Mortensen.

Lige nu serverer vi stadig kød på festivalen, men om vi også gør det om fem eller 10 år, det ved jeg simpelthen ikke. Vi har madboder med vegetariske retter, så vi tænker jo også i de baner.

Lars "Charlie" Mortensen, festivalleder

Festivalens bæredygtige tiltag betyder blandt andet, at der er stor fokus på at undgå madspild, og derfor går næsten ingen mad til spilde.

- For at forhindre madspild laver vi fællesspisninger i Gormshallen, hvor menuen er den mad, som er i overskud, når festivalen slutter. Byens borgere betaler så et mindre beløb for at spise eller erhverve sig det overskydende mad, og det beløb der indsamles her, uddeler vi så til varmestuerne i Vejle. Det forhindrer madspild, og der doneres til velgørenhed, siger Lars "Charlie" Mortensen.

Ud over madspild er festivalens indsatsområder, når det gælder bæredygtighed, også transport og affaldshåndtering.

Annonce

Usikkert, hvad fremtiden bringer

Lars "Charlie" Mortensen ved, at Jelling Musikfestival i fremtiden vil være mere bæredygtig, men om der en dag kommer til kun at være plantebaseret mad i festivalens boder, kan Lars "Charlie" Mortensen ikke svare på.





- Lige nu serverer vi stadig kød på festivalen, men om vi også gør det om fem eller 10 år, det ved jeg simpelthen ikke. Vi har madboder med vegetariske retter, så vi tænker jo også i de baner, siger han.

Selvom Jelling Musikfestival går i mere bæredygtige retninger, lægger Lars "Charlie" Mortensen også vægt på, at det bliver gjort i et roligt tempo.

Jelling Musikfestival kommer ikke til kun at servere plantebaseret mad. Modsat Northside vil der stadig være kød på menuen i festivalens boder. Arkivfoto: Mads Hansen

- Bæredygtighed vægter højt for os, men vi gør det på vores måde og i vores eget tempo. Northside har valgt at gøre det på deres måde, og det er rigtig fint for os. Det er jo op til den enkelte festival, hvordan man griber det an. Hvilke veje vi på Jelling Musikfestival ender med at gå, afhænger også af vores publikum, da det jo er dem, der langt hen ad vejen former festivalen. Men som det ser ud nu, lever festivalburgere i bedste velgående på Jelling Musikfestival, siger festivallederen.

Annonce
Vejle For abonnenter

Vores madanmelder besøger en institution i byen: Vi kan lige så godt afsløre hemmeligheden bag Conrads' allerstørste sællert - og det er ikke bollen

Danmark

Onsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Tidligere konkurrenter slår sig sammen: Nu flytter stor forretning fra midtbyen

Navne For abonnenter

Dronning Margrethes fætter bor midt i et af de værste smitteområder: Sådan går det med grev Ingolf

Alarm 112

Mistænksomme betjente jagtede 25-årig: Han kørte galt i kendt rundkørsel

Billund

13-årig truede personalet med kniv på specialskole

Mette kæmper for retten til at dø: Regeringen vil give ældre ret til at fravælge genoplivning

Erhverv

Endnu en af Vejles kendte pølsevogne er lukket: Her er langet ristede og hotdogs over disken i mere end 40 år

Vejle Boldklub For abonnenter

VB forstærker offensiven: Derfor ramte VB på mange parametre rigtigt

Fem gode råd til SMV'er: Sådan tager du hul på den grønne omstilling

Vejle

Skolelederlukningstruet skole trækker sig efter krisemøde: Går på pension tidligere end beregnet

Dansk atomaffald skal begraves: Sådan finder vi ud af hvor

Alarm 112

Kaffekup kiksede: To fedladne mænd jages: - Det kunne være far og søn

Alarm 112 For abonnenter

Lokalt Bonnie og Clyde-par, anholdt på Uhrhøj, slap billigt: Seks kriminelle forhold endte med at være gratis

Kultur

Peter skal skaffe over 1200 frivillige til Tour de France: Sådan kan du være med på holdet

Annonce