Annonce
Erhverv

Norwegian dropper langdistanceruter - vil satse nordisk

Det bliver i fremtiden ikke muligt at flyve langdistance med Norwegian. (Arkivfoto). Foto: Ints Kalnins/Reuters

Norwegian har været hårdt ramt af coronakrisen. Nu droppes langdistanceruter for et nordisk fokus.

Annonce

Det bliver et enklere Norwegian, der skal forsøge at komme på fode igen på den anden side af coronakrisen.

Det norske lavprisselskab vil her fokusere på sin nordiske kerneforretning uden langdistanceruter. Det fremgår af en ny forretningsplan.

- Flyvninger i og fra de nordiske lande til resten af Europa har altid været selve rygraden i Norwegians rutenetværk.

- Det er dette, der danner grundlag for, hvordan Norwegian skal se ud fremover, siger koncernchef Jacob Schram i meddelelsen.

Norwegian har ligesom resten af luftfartsbranchen været hårdt ramt af udbruddet af coronavirus.

Rejserestriktioner og grænselukninger for at inddæmme smitten har i store dele af 2020 lagt verdens lufthavne øde hen.

Det har betydet, at Norwegian - og flere andre flyselskaber - har måttet bede deres investorer om flere penge til at klare krisen.

Koncernchefen forventer ikke, at efterspørgslen på langdistanceflyvninger vil komme tilbage lige foreløbigt.

Derfor vil datterselskaber i Italien, Frankrig, Storbritannien og USA, der primært har ansatte til langdistanceflyvning, blive begæret konkurs.

Ifølge det norske medie Dagens Næringsliv rammes 2000 ansatte i Norge og udlandet af afviklingen.

Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank og tæt følger af luftfartsindustrien, lå Norwegians beslutning i kortene.

- Det er langdistanceflyvningerne, der har været med til at skabe de problemer og den overlevelseskamp, som Norwegian står i lige nu, siger han.

Han mener, det er logisk, man nu vil koncentrere sig om at flyve passagerer fra de nordiske lande rundt i Europa for billige priser.

- Det var virkelig en succes for selskabet for mange år siden, siger han.

Som en del af forretningsplanen satser Norwegian på at reducere sin gæld til cirka 14,4 milliarder kroner.

Samtidig skal der hentes op mod 3,6 milliarder kroner fra investorerne ved blandt andet at udstede nye aktier.

Ifølge Schram er der modtaget konkret interesse for at købe flere aktier. Der er også rettet henvendelse til den norske stat.

Erhvervsminister Iselin Nybø siger til Dagens Næringsliv, at henvendelsen vurderes.

- Norwegian har været klare omkring, at det vil lave et betydeligt forsøg på at få selskabet gennem krisen, så det fortsat kan være en vigtig spiller i den norske og nordiske luftfart, lyder det.

Med planen, som skal støttes af kreditorerne, vil Norwegian have cirka 50 fly på vingerne i 2021. Det ventes øget til 70 året efter.

/ritzau/

Link til pressemeddelelse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Få overblikket over Sofie-sagen her: Fra dødsfaldet i sommeren 2019 til retssag

Vejle For abonnenter

Sofies forældre efter tiltalen om uagtsomt manddrab: Vi er lettede - men også skuffede

Vejle

Se de nyeste smittetal her: Nu er Vejle kommet under en nærmest magisk grænse

Annonce