Annonce
Kultur

Nostalgi: 50 år med Skoller

Eddie Skoller er tilbage med showet "Nostalgi er ikke, hvad det har været", og det kan opleves i Vejle Musikteater. PR-foto

Vejle: Det var engang, kan du huske, og hvad var det nu det var. Nostalgi er mange ting, og for Eddie Skoller, der nu har været en del af dansk showbizz i mere end 50 år, er nostalgi ikke længere, hvad det har været.

Det har han lavet et show om, som kan opleves onsdag 5. februar kl. 19.30 i Vejle Musikteaters store sal. Her går han tilbage til rødderne - både i opsætningen; én mand, én barstol, to guitarer - men også i temaerne, hvor Eddie Skoller giver et indblik i sin familiemæssige baggrund, sin opvækst og sin karriere og drømmene bag.

Det hele krydres med både store hits med op til 50 år på bagen, men der bliver også plads til en ny sang hist og pist. Showet er en genopsætning af den kabaret, der i efteråret 2018 spillede med store anmelderroser på Café Liva.

Showet er arrangeret af Vejleegnens Teaterforening.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Manden der skabte Legofiguren er død

Annonce