Annonce
Vejle

Nu åbner Frisør Lyhne sin femte salon

Maria Lyhne slår dørene op for en ny salon på Søndertorv. Foto: Lars Saugbjerg
Efter en omfattende renovering af lokalerne på Søndertorv, slår Maria Lyhne dørene op for endnu en salon.

Vejle: Hvis du tidligere har besøgt Salon Chanel ved siden af Bryggen i Vejle, får du dig en overraskelse, når du besøger den nye frisørsalon på stedet. Forandringen er i hvert fald til at få øje på. Frisør Maria Lyhne åbner fredag 15. november sin femte salon, og det bliver en topmoderne en af slagsen.

Frisøren overtog lokalerne for godt to måneder siden, og efter en opfattende renovering er hendes team på Søndertorv klar til at tage imod kunderne.

- Sæt dig lige i stolen her ved vaskene. Det er en massagestol, lyder det fra Maria Lyhne, der fremviser den nye salon.

I hjørnet er der opbygget en grøn plante-væg, og en atmosfære af wellness rammer vaskene og lokalet ind.

- Vi vil gerne skabe en god og hyggelig stemning i salonen. I forhold til farver, hylder, gulv og så videre kører vi det samme look i alle saloner, men indretningsmæssigt har vi da givet den en tand ekstra i den nye salon, fortæller frisøren.

Annonce

Det giver mig et kick at åbne en helt ny salon, og opbakningen har været stor.

Maria Lyhne

Perfekt placering

Som nævnt er det Maria Lyhnes femte salon. Hun er ikke typen, der ligger søvnløs på grund af den ekstra arbejdsbyrde.

- Det giver mig et kick at åbne en helt ny salon, og opbakningen har været stor. Vi har et fantastisk teamwork, hvor alle hjælper hinanden, fortæller iværksætteren.

Hun åbnede sin første salon i 2006 i Jelling. To år efter slog forretningskvinden dørene op for nummer to i Vinding, i 2010 åbnede hun i Bredballe, og en ny salon så dagens lys i Billund i 2012.

- Vejle-salonens placering her ved Bryggen er perfekt, og jeg tror på synergien mellem Bredballe, Vinding og Vejle som en slags trekant, lød det fra Maria Lyhne, da hun overtog nøglerne efter Salon Chanel.

Det bliver 25-årige Karoline Lund fra Kolding, der skal være salonens bestyrer. Hun har tidligere arbejdet hos Frisør Lyhne i Vinding. Ifølge Maria Lyhne vil fire frisører blive tilknyttet salonen i Vejle.

Frisør Lyhne har små 30 ansatte på lønningslisten.

Der er reception i de nye lokaler på Søndertorv 23. november fra klokken 16 til 18.

Frisør Lyhnes nye salon. Foto: Lars Saugbjerg
Salonen er bygget op fra bunden. Sådan så den ud for to måneder siden. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce