Annonce
Billund

Nu åbner Talent Billund for dansere, musikere og tegnere: De får mere solotid og mere fællesskab

Dansere i Billund Kulturskole er blandt dem, der nu kan komme med i det nye talentprogram. Arkivfoto
Talent Billund er klar til at åbne for kulturdelen af projektet, som fonden giver 500.000 kroner til om året. Kulturskoleleder Per Weile Bak har store forventninger.

Billund: Inden længe kan også balletelever, musikelever og billedkunstelever blive en del af Talent Billund.

Billund Kulturskole har i godt et års tid arbejdet på at finde frem til, hvad det særlige for kulturdelen skal være, og nu er man klar.

Det nye talentprogram bliver ikke et sted for primadonnaer og divaer:

Annonce

- Vi ser på talentarbejde på en lidt anden måde, end man gør mange andre steder. For os er det vigtigste ikke, at man stræber efter at blive den bedste, men at man har en stærk motivation og også en forståelse for, at man bliver bedre i fællesskab med andre, siger kulturskoleleder Per Weile Bak.

Solo og sammen

Konkret betyder det, at hver enkelt elev under Talent Billund Kultur vil få mere undervisning, mere individuel vejledning og bliver en del af et fællesskab med andre børn og unge, som brænder for det, de går op i.

Hver uge vil der være en fællestime på kulturskolen til erfaringsudveksling og uformelle snakke. Derudover vil der i løbet af året være kurser, workshops, ture og oplæg og ikke mindst fællesarrangementer med Talent Billund Idræt.

Vores talentmiljø skal ikke være præstationsorienteret, men vil lægge vægt på, at det er fedt at være sammen med andre, der også brænder for noget.

Per Weile Bak

- Vi har gennemført en miljøundersøgelse blandt vores elever og forældre, og den viser klart, at fællesskabet er vigtigt. Det kan virke lidt selvmodsigende, når man går alene ind til sin musiklærer og får 25 minutter, men det at være der sammen med en, der brænder for sit fag, og som virkelig ser en, har vist sig, at betyde meget, siger Per Weile Bak.

Annonce

Idræt og kultur sammen

Han har store forventninger til det arbejde, som kulturskolen nu skal være en del af:

- Det her er helt exceptionelt, også i forhold til vores institutions størrelse. Vi kommer til at bringe miljøer sammen, og jeg tror virkelig på den kobling mellem kultur og idræt, som vi lægger op til, siger han og understreger:

- Vores talentmiljø skal ikke være præstationsorienteret, men vil lægge vægt på, at det er fedt at være sammen med andre, der også brænder for noget.

Solhvervsvideoen samlede under coronanedlukningen en masser elever i kulturskolen. Arkivfoto
Annonce

Kulturen får sit eget team

Mens idrætsdelen af Talent Billund har Jakob Vinholt Pedersen som leder, får kulturdelen et helt team, der er ansat til at tage sig særligt af talenteleverne: Det er Mia Marion Birk, Jacob Rosendahl Povlsen, Mira Kromann Knudsen samt Susanne Frank Lyngsø, der samarbejder med kulturskoleleder Per Weile Bak og souschef Casper Jensen.

Per Weile Bak, leder af Billund Kulturskole, glæder sig til, at kulturen snart bliver en del af Talent Billund. Arkivfoto: Kristina V. Skjoldborg

Talent Billund

  • Talent Billund blev i 2018 oprettet som et forsøg over en treårig periode. Det har i de tre år været IKA, Idræts- og Kulturakademiet, der har drevet Talent Billund.
  • Fra i år er Talent Billund organiseret i en fond med Jesper Dahlmann, direktør på Erhvervsgymnasiet Grindsted, som formand.
  • Bestyrelsen består derudover af Martin Sejersgaard-Jacobsen, direktør for Teknik, Plan og Kultur, Billund Kommune, Ove Lyhne, direktør, DBU Jylland, Karsten Krogsgaard Sommer, formand for Kultur- og Fritidsrådet samt skolechef Morten Kirk Jensen.
  • Talent Billund Kultur støttes med 500.000 kroner om året fra fonden.
  • Talent Billund finansieres udover egenbetaling af Billund Kommune og Ole Kirks Fond.
  • Talent Billund henvender sig til alle de unge, der ønsker at dygtiggøre sig inden for deres sportsgren eller kulturaktivitet. Det er således ikke kun de største talenter, der kan være en del af Talent Billund. Projektet henvender sig til alle, der har viljen og ønsket om at dygtiggøre sig.
  • Talent Billund har i øjeblikket cirka 100 deltagere fra hele Billund Kommune fordelt på 10 forskellige aktivitetsgrene.
  • Se mere på Talent Billunds hjemmeside talentbillund.dk
Annonce
Billund For abonnenter

56-årige Mona drøner rundt i byen på el-scooter: Nu samler hun ind til afghanske flygtninge i Jelling

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

- Jeg har oplevet at blive slået ned bagfra, fordi jeg ser ud, som jeg gør: Mød Ravn i serien 'Mennesker'

Navne For abonnenter

Dorthe mistede sin 17-årige 'Fredemus', da han blev ramt af to biler og døde på stedet: Han vil altid have en særlig plads i mit hjerte

VEJLE

Munkebjerg er ramt af flokvandring: Tvunget til at smække døren i for flere spisende gæster

Vejle Boldklub For abonnenter

VB møder Viborg: Derfor er det kampen, VB skal vinde og slet ikke tåler at tabe

VEJLE

Lyt: Det var ikke en drengedrøm, men det blev pludselig hans levevej - Daniel McBurnie tilegner Lysts Michelin-stjerne til én særlig person

Alarm 112 For abonnenter

Kvinde dømt for vanrøgt af 25 heste: Dyrene var indsmurt i gødning og havde øjnene fulde af udflåd

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Smerten ved at arve verdens største legetøjsfabrik

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejle

Husk det nu: Lørdag og søndag aften og nat er Fredericiavej spærret - lastbiler dirigeres helt udenom

Kultur

Se video med ældgammel elbil: 108 år gammel elbil havde vanvittig rækkevidde

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

LEDER For abonnenter

Havnefoged-chikane, eksklusion af medlemmer og en kommende retssag i Vejle Motorbådklub er dybt tragisk: Forlig jer nu, I skabhalse - vi behøver ikke mere underholdning

Vejle

De ældres formand går af efter valgballade: 'Det er noget skrammelværk, og jeg er rigtig ked af, at det har udviklet sig på den måde'

Annonce