Annonce
Hedensted

Nu begynder Stenderups nye aktivitetsplads at tage form

Et nyt aktivitetsområde og en ny legeplads er på vej foran Stenderup Skole. Lokale foreninger, skolen virksomheder og private borgere arbejder sammen for at realisere projektet. Foto: Mads Dalegaard
Frivillige gik i sidste weekend i gang med første etape af projekt Stenderup Aktivitetsplads. Det indebærer, at der kommer nye legeredskaber op ved Stenderup Skole, hvor man i flere år har stået med en totalt nedslidt legeplads.
Annonce

Stenderup: Stenderup Aktivitetsplads er overskriften på et borger- og foreningsdrevet projekt i Stenderup, som indtil videre har indsamlet over 300.000 kroner til en afløser for legepladsen foran Stenderup Skole - blandt andet. Et arbejde, som netop er skudt i gang.

Via tilskud fra kommunale udviklingspuljer og diverse fonde håber man på at kunne rejse mellem 800.000 og 900.000 kroner til projektet. Sidst på sommeren fik man endvidere et tilsagn fra Hedensted Kommunes LUP-pulje omkring et tilskud til projektet på 250.000 kroner, så nu er man mere end halvvejs med finansieringen.

Der er således efterhånden så mange penge på kontoen, at man har kunnet tage hul på første etape. Det indebar, at en håndfuld frivillige i sidste weekend kunne tage imod alle materialer til område 1, som er den eksisterende legeplads ved skolen. Det vil sige klargøring af pladsen og montage af et stort klatrestativ. Et arbejde, der fortsætter henover de kommende weekender, indtil man er færdig.

Annonce

"Stenderup-modellen"

- Det, der er kendetegnende ved det her projekt, er, at det nyder bred opbakning fra alle foreningerne i byen, fra de lokale virksomheder, fra skolen og fra private borgere. Det er det, vi kalder "Stenderup-modellen", siger Christian Schwartz fra Stenderup Skoles Forældreforening, der er en af de mange lokale drivkræfter bag projektet.


Det, der er kendetegnende ved det her projekt, er, at det nyder bred opbakning fra alle foreningerne i byen, fra de lokale virksomheder, fra skolen og fra private borgere. Det er det, vi kalder "Stenderup-modellen".

Christian Schwartz, medlem af Stenderup Skoles Forældreforening


De penge, som man selv har indsamlet, er tilvejebragt via tilskud fra byens foreninger, lokale virksomheder og private borgere. Til Skolernes Motionsdag fredagen før efterårsferien afviklede man desuden både sponsorløb og sponsorcykling på Stenderup Skole til fordel for indsamlingen til den nye aktivitetsplads. Noget der gav hele 52.000 kroner.

Annonce

Også plads til de mindste

Planen er, at der skal opsættes lege- og aktivitetsredskaber ved skolen, der tilgodeser børn helt fra vuggestuealderen og op til de elever, der tager til Hornsyld for at gå i skole efter 6. klasse. Hvad sidstnævnte gruppe angår, pønser man på at lave en forhindringsbane.

- Vi vil jo gerne fastholde dem her i området, og det tror vi på, at en sådan aktivitetsplads vil kunne være med til. Ligeledes tænker vi, at pladsen kan bruges som et rekreativt område for blandt andre de unge familier i byen. Med andre ord et udendørs samlingssted for hele byen, som kan gøre vores by endnu mere attraktiv for tilflyttere, end den er i forvejen, siger Charlotte Ørnsvig Mortensen fra Stenderup og Omegns Borgerforening.

Christian Schwartz og Charlotte Ørnsvig Mortensen er to af drivkræfterne bag Stenderup Aktivitetsplads. De forestiller sig begge to, at pladsen bliver et udendørs samlingssted for hele byen. Arkivfoto: Henrik Dolmer
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter endnu en uge med rekordhøje smittetal: Disse områder i Vejle er lige nu hårdt ramt

Danmark

Det antropocæne kulturlandskab

Vejle

Man skal være præcis i sin kritik

Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Hedensted For abonnenter

Butiksdetektiv fangede fire tyve samme dag: - Det er sørgeligt, men desværre ikke overraskende

Annonce