Annonce
Kultur

Nu er det bekræftet: Udsolgt Bryan Adamskoncert udsat

Der bliver ingen sang fra Bryan Adams i Spektrum Vejle fredag den 20. marts. Sangeren tweetede mandag eftermiddag, at koncerten er aflyst. Den er flyttet til lørdag den 16. maj. Arkivfoto: Flemming Krogh
5500 mennesker med billet til Bryan Adams Vejlekoncert må væbne sig med tålmodighed. Koncerten 20. marts er udsat næsten to måneder.

Vejle: Vejle Musikteater bekræfter nu, at den udsolgte koncert med den canadiske rocksanger, Bryan Adams, er udsat fra fredag den 20. marts til lørdag den 16. maj.

Det oplyser musikteatret i en pressemeddelse. Det sker med henvisning til statsministerens anbefaling fredag om, at arrangører bør aflyser eller udskyder alle arrangementer med mere end 1000 deltagere i resten af marts 2020. Det skal mindske risikoen for at sprede corona-virus.

I samarbejde med Bryan Adams' management er lykkedes at finde en ny dato til afholdelse af koncerten i Vejle. Koncerten afholdes samme sted, som er Spektrum Arena i Vejle. Gæster som har købt billetter til den udsolgte koncert den 20. marts, kan derfor bruge samme billetter til den nye koncertdato den 16. maj.

Mette Kier, direktør i Vejle Musikteater, siger i pressemeddelelsen:

- Bag kulisserne har vi arbejdet på højtryk på at finde en god løsning, så det glæder os meget, at vi, sammen med Bryan Adams' management, kan melde en ny koncertdato ud, som er lørdag den 16. maj i Spektrum Arena i Vejle. Vi vil gerne sige et stort tak til vores gæster for deres tålmodighed og ser nu frem til at holde en fest med Bryan Adams den 16. maj.

Annonce
Bag kulisserne har vi arbejdet på højtryk på at finde en god løsning, så det glæder os meget, at vi, sammen med Bryan Adams' management, kan melde en ny koncertdato ud.

Mette Kier

Kære læser: Vi har valgt at gøre alle artikler om coronavirussen gratis for at sikre, at alle lokale borgere har adgang til den bedst tilgængelige viden om den trussel, vi står over for.

At hjælpe med at begrænse smitten af coronavirus er en naturlig del af vores mission om at understøtte det lokale samfund.

Heldigvis er der mange andre vigtige historier at fortælle hver eneste dag. Du kan for 49 kroner om måneden få adgang til alle vores betalings-historier om dit lokalsamfund, Danmark og verden: Køb abonnement.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter strid om Posthusgrunden: Kim Hesel melder sig ud af Det konservative Folkeparti

Annonce