Annonce
Vejle

Nu er det kunst: Musikteatrets hvide mur smøres ind i farver

Sammen med seks internationale kvindelige kunstnere skal Junette Bay male den langstrakte hvide væg på Vejle Musikteater ud mod Byparken. Arkivfoto

Kunstneren og designeren Junette Bay vil male to store mur-malerier i Vejle og Billund som et led i Trekantområdets festuge.

Vejle: I flere år har designeren og billedkunstneren Junette Bay fra Vejle ønsket at male et stort maleri på en mur eller væg.

Nu får hun ønsket opfyldt som et led i Trekantområdets Festuge, når hun skal male et stort maleri på Vejle Musikteaters hvide mur, der vender ud mod Byparken.

- Det var tilfældigt, at jeg på Facebook og Instagram læste, at Trekantområdets Festuge søgte aktiviteter til årets begivenhed, der finder sted i dagene fra 24. august til 2. september. Der var en uge til deadline, da jeg sendte mit forslag, som er blevet antaget, fortæller Junette Bay.

Hun har fået 30.000 kroner fra Trekantområdets Festuge til to stor vægmalerier, som hun har foreslået. Det andet skal males på en mur i centrum af Billund tæt på Lego House.

- Temaet for festugen er "Se mig", og jeg vil male store mønstre i stærke farver på væggene i Vejle og Billund, fortæller Junette Bay.

Jeg har ikke en plan B, hvis jeg ikke får alle pengene i hus. Men uanset hvad bliver projektet gennemført.

Junette Bay, designer og billedkunstner
Junette Bay, designer og billedkunstner, elsker at male farverige mønstre. Det skal hun i gang med på en 10 meter lang og to meter bred væg på Vejle Musikteater ud mod Byparken som et led i Trekanområdets Festuge. Arkivfoto

Maler med internationale kunstnere

Muren på Vejle Musikteater måler cirka to gange 10 meter, og muren i Billund cirka 2,5 gange 15 meter.

- Jeg har fået alle de tilladelser, der skal til. Mit projekt har et budget på 90.000 kroner, lige nu søger jeg penge fra forskellige fonde. Jeg har ikke en plan B, hvis jeg ikke får alle pengene i hus. Men uanset hvad bliver projektet gennemført, siger Junette Bay.

Hun har et stort netværk af internationale kvindelige kunstnere, der bor i Vejle og omegn, fordi de er gift med mænd, som har fået job på Lego i Billund.

- Jeg har arbejdet sammen med dem i forbindelse med udsmykningen "Sne" i Marys op til jul. De mange snefnug vakte dengang stor opmærksomhed. Seks af de kvindelige kunstnere fra netværket har sagt ja til at hjælpe med at male vægmalerier. Her kan de blive set i deres rette element, fortæller Junette Bay.

Hun begynder på det store maleri i Vejle 1. juli, og arbejdet skal være færdigt 15. august.

- Jeg elsker at male mønstre i fine farver. Hvis musikteatret ikke kan lide det, kan de bare male det over igen. Det er et vægmaleri, der skal leve i festugen, det har ikke blivende værdi, siger Junette Bay.

Det er denne type mønstre, som Junette Bay udfører. Hun har endnu ikke lagt sig fast på mønstret, der skal males på den hvide væg på Vejle Musikteater, som ses i baggrunden. Privatfoto
Annonce
Navne For abonnenter

De første autografjægere har allerede banket på hjemme hos tømrerlærlingen fra Højen: Hvor langt kan Lasse mon nå i årets X Factor?

Danmark

Fredagens coronatal: Rekordmange tilfælde - over 46.000 smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Én aldersgruppe udgør halvdelen af de smittede - og kommunen er magtesløs: 'Hvis man kommer derud, hvor det bliver rigtig svært, må man ty til sin sunde fornuft'

VEJLE For abonnenter

Et syndigt rod i Højen: Virksomhed får tvangsbøder for bjerge af glasuld, asbest og bygningsaffald - på trods af konkurs

Alarm 112

Sikkerhedslanding i Billund: Fly fra Lanzarote fik problemer i luften

Billund For abonnenter

Plays første forstander er ansat: Han har lokale rødder og skal skabe rammerne for Grindsteds nye efterskole

Hård kritik af besparelser i Rigspolitiet: - Det giver flere ulykker og dræbte

Alarm 112 For abonnenter

DSB vender på tallerken i computersag: - Vi havde den, så det er vores ansvar

Fra vild efterspørgselhåndsprit til total opbremsning inden ny bølge: Kiilto har været gennem to års turbulent rutsjebanetur

Erhverv

Vild vandrehistorie rammer Bilka: - Det er en kæmpestor and

For abonnenter

Phillip har kæmpet mod DSB halvanden måned efter tanketorsk: - Jeg glemte tasken - men de stjal computeren

Vejle

Garnnøglerne ligger klar: Lad os strikke Vejle gul

Vejle For abonnenter

Avisens madanmelder får serveret en nærmest rå bøf, og tjeneren spørger: 'Hvad er det, du vil?' Det bliver en aften med flere fejl og mangler

Erhverv

Michael Mortensen-selskab køber kæmpe ejendom i Hedensted by

Annonce