Annoncørbetalt indhold

Nu kommer Verdensmålene helt ud til virksomhederne

Mange virksomheder er interesserede i at lære mere om, hvordan Verdensmålene kan integreres i netop deres forretning. Det tager et nyt projekt fra Middelfart Erhvervscenter nu fat på.
Annonce

Dette indhold er sponsoreret

Virksomheder inden for produktion, detail og service i Middelfart får nu en unik mulighed for at skærpe deres konkurrenceevne ved at deltage i projektet ”Fra verdensmål til hverdagsmål – Business til bundlinjen”.

- Der er stor interesse fra alle typer virksomheder. Mange oplever, at kunderne stiller krav om, at virksomhederne forholder sig til et eller flere verdensmål, fx inden for klima og social ansvarlighed, fortæller souschef Tina Eisenhardt fra Middelfart Erhvervscenter.

Alle kan skærpe deres konkurrenceevne

For nyligt viste en rapport, hvor en tredjedel af alle større danske virksomheder deltog, at 75 % vil beskæftige sig med Verdensmålene de næste 2-3 år. Den gennemgående underviser på projektet er Jeanette Kristensen. Hun har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling hos Green Tech Center i Vejle og er nu tilknyttet Erhvervshus Sydjylland, hvor de første 50 virksomheder har intensiveret deres forretning med udgangspunkt i Verdensmålene. Hun vurderer, at kravene til reduktion af klimabelastningen og dokumentation for omtanke med ressourcerne vil stige fra både kunderne og gennem lovgivning de kommende år.

- Man kan virkelig skærpe sin konkurrenceevne ved at indtænke verdensmålene. Nogle skal måske arbejde med plastik og ressourcer og andre med kommunikation af deres tiltag. Generelt er mange i gang, men får for lidt ud af det. Dette er uden tvivl et vigtigt konkurrenceparameter, der i den nærmere fremtid er afgørende for, hvilken leverandør kunderne vælger, siger Jeanette Kristensen.

De første pladser revet væk

En servicevirksomhed, en produktionsvirksomhed og en detailvirksomhed fra Middelfart og Nørre Aaby har sat sig på de første pladser til møderne i udviklingsforløbet, og endnu et par håndfulde har tilkendegivet, at de vil i gang. En af de hurtigste er Middelfart Apotek.

- Vi arbejder allerede med flere tiltag, men vi vil gerne få mere ud af det og udbrede det mere, siger Tine Klingsten fra Middelfart Apotek, hvis værdier om respekt, innovation og samhørighed passer godt sammen med Verdensmålene.

- I det hele taget tror jeg, der er meget mere at hente på en bedre udnyttelse af vores ressourcer, siger Tine Klingsten.

Undervisere med international erfaring

Udviklingsforløbet består af 3 dage med oplæg, cases og konkrete værktøjer fra forretnings- og produktudviklere med international erfaring i at indtænke mere bæredygtighed og de øvrige verdensmål i forretningsmodeller. Forløbet har plads til 16 deltagere.

- Alle kan få udbytte af at deltage, fordi vi tager konkret udgangspunkt i deres egne virksomheder. Undervejs får deltagerne udarbejdet en plan, der matcher deres branche og hverdag, så de til sidst har argumenterne for, hvorfor det er værd at investere i, siger Jeanette Kristensen.

Al information om projektet og tilmelding er samlet på siden https://middelfart-erhverv.dk/events/verdensmaalene-saadan-bliver-det-en-god-forretning

Dette indhold er sponsoreret

De 17 verdensmål er

1. Afskaf fattigdom
2. Stop sult
3. Sundhed og trivsel
4. Kvalitetsuddannelse
5. Ligestilling mellem kønnene
6. Rent vand og sanitet
7. Bæredygtig energi
8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
9. Industri, innovation og infrastruktur
10. Mindre ulighed
11. Bæredygtige byer og lokalsamfund
12. Ansvarligt forbrug og produktion
13. Klimaindsats
14. Livet i havet
15. Livet på land
16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner
17. Partnerskaber for handling

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.