Annonce
Erhverv

Nu ryddes der op i jungle: Kommune søsætter samlet indgang til iværksættere

Spinderihallerne er ét af Vejle Kommunes tilbud til lokale iværksættere. Både de og fremtidige iværksættere får nu en samlet indgang til kommunens tilbud. Arkivfoto: Torben Juhler
StartUp Vejle er Vejle Kommunes nye dør ind til alle tilgængelige tilbud til lokale iværksættere
Annonce

Vejle: Det skal være nemmere at være iværksætter i Vejle.

Det er motivationen for, at Vejle Kommune har søsat StartUp Vejle, der giver iværksættere én samlet indgang til kommunens tilbud til lokale iværksættere.


Det oplyser Vejle Kommune i en pressemeddelelse om indgangen, som alle kan tilgå på adressen https://www.vejle.dk/erhverv/startup/



Vi har noget, som andre ikke kan tilbyde. Derfor er det også muligt at tiltrække iværksættere udefra. Green Start Up i Dandy Business Park er et godt eksempel på et specialiseret iværksættermiljø, som skaber de bedste forudsætninger for at gøre en god ide til en succes.

Erhvervschef Vejle Kommune, Morten Damgaard Nielsen


- Vi har et ønske om at øge kendskabet til de mange tilbud, vi har til iværksætterne. Derfor er den nye indgang til vores tilbud en lille, men væsentlig ændring. Ændringen forenkler processen og gør det lettere at finde den hjælp, man har brug for. Vi skal være synlige og tilgængelige. Dialogen mellem os og kommunens iværksættere er helt afgørende for, at vi kan hjælpe dem i det omfang, det er nødvendigt, fortæller erhvervschef i Vejle Kommune Morten Damgaard Nielsen.

Annonce

Mellemrubrik

I den seneste erhvervsrapport fra Erhvervshus Sydjylland viser tal tilbage fra 2017, at Vejle er den kommune i Sydjylland med flest nystartede virksomheder, og den største jobandel i nystartede virksomheder.

- Vi har noget, som andre ikke kan tilbyde. Derfor er det også muligt at tiltrække iværksættere udefra. Green Start Up i Dandy Business Park er et godt eksempel på et specialiseret iværksættermiljø, som skaber de bedste forudsætninger for at gøre en god ide til en succes. Her har iværksættere adgang til både testfaciliteter, viden, konsulenthjælp og værdifuld netværk inden for grøn energi, siger Morten Damgaard Nielsen.

Iværksættermiljøer i Vejle

StartUp Vejle tilbyder følgende iværksættermiljøer-

  • Green Start Up: For virksomheder, der arbejder med grøn teknologi
  • AI Start Up: For virksomheder, der arbejder med kunstig intelligens og digitalisering (åbner 1. marts 2021)
  • Slagteriet Udviklingspark Vejle: Iværksætteri og vækst inden for alle brancher
  • Spinderihallerne: For virksomheder, der arbejder med innovation og kreativitet
  • Kedelbygningen: For virksomheder, der arbejder med teknologi
  • Fabrikanterne: For virksomheder inden for detail og designere
  • Roberthus Udviklingspark Egtved: For iværksættere og små virksomheder

Han håber, at den samlede indgang til kommunens tilbud i sidste ende vil bidrage til endnu mere vækst hos lokale iværksættere.

- Vores konsulenter er specialister i iværksætteri, og de kan bidrage med vigtig sparring for den enkelte iværksætter, så der ydes den rigtige rådgivning i virksomhedens opstart. Men sparring er også vigtig, når en mere etableret iværksætter skal vækste, og her kan vi også hjælpe. Men vi skal kende til iværksætternes behov og udfordringer, for at hjælpe dem bedst mulig. Og derfor er StartUp Vejle et godt udgangspunkt for en tættere dialog og indgang til os, siger Morten Damgaard Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Konspirationsteorierne er for alvor kommet til Vejle: 'Jeg kunne bare ryste på hovedet'

Vejle

Det måtte komme: Første vejlensere smittet med engelsk corona-variant

Coronavirus

Live:  Rekordmange smittede plejehjemsbeboere døde sidste uge

Annonce