Annonce
Give

Nu skal det undersøges, hvad kunderne helst vil have

En god dag på en af byens handelsgader. Men hvorfor ser det ikke sådan ud hver dag? Det skal en kundeundersøgelse medvirke til at afklare. For er der overensstemmelse mellem kundernes og butikkernes opfattelse? Arkivfoto: Jim Hoff

Give Handel & Erhverv går sammen med BID om en kundeundersøgelse. Sideløbende skal der udarbejdes en bog om byens handel og håndværk.

Give: Gør butikkerne i Give det egentlig godt nok? Ved de, hvad kunderne vil have?

Det er et par af de spørgsmål, der var oppe at vende, da BID (se faktaboks) forleden holdt møde. Her blev det aftalt, at der skal sættes en spørgeskemaundersøgelse i gang i løbet af januar.

Skemaet til kundeundersøgelsen bliver udarbejdet af brugsuddeler Claus Villumsen og direktionssekretær Trine Maria Laursen, Vejle Kommunes stab og en af tovholderne i BID-arbejdet. Spørgeskemaet kommer bredt ud.

Det skal dels være tilgængelig i alle byens butikker. Det skal også være på butikkernes facebookprofiler og hænges op forskellige stedet i byen. På den måde sikrer man, at spørgsmålene bliver stillet til både digitale og analoge forbrugere.

Når undersøgelsen først bliver sendt ud til kunderne i januar, er det for at få et mere reelt billede af de daglige kunder. Resten af året er "ikke normalt". Her er der både black friday og derefter julehandel på plakaten. Begge dele vil givet trække andre kunder end "de daglige" til butikkerne.

BID - Business Development Districts

BID (Business Improvement Districts) er et samarbejde mellem det offentlige og det private. Alle parter byder aktivt ind. Det kræver engagement, vilje og ressourcer.Der arbejdes med mange forskellige ting i de forskellige BID. Det kan være byudvikling, midtby strategier, små og store aktiviteter, større investeringer, simple og effektive investeringer, samarbejde, netværk, kriminalitetsforebyggelse, tekniske løsninger, fælles idéer og løsninger.

For kommunen betyder det en fleksibel model til at skabe resultater sammen med erhvervsliv og borgere i et lokalområde. Erhvervslivet, kommunen og borgerne er med til at træffe beslutninger og fører samtidig beslutningerne ud i livet.

For erhvervslivet og borgerne betyder det en direkte og åben dialog med kommunen om, hvad der er vigtigt og ønskes prioriteret i netop deres lokalområde.

Bog og ungdom

Forud for kundeundersøgelsen skal der udarbejdes en lille bog eller et hæfte om Gives specialbutikker og andre gode steder. Hver butik skal bidrage med en side om deres sted/butik.

Bogen skal fortælle læserne, hvem ejerne er, hvad der kan tilbydes og helst også, hvad der gør netop denne butik eller dette sted til noget specielt.

De enkelte bidrag skal afleveres i januar og det er meningen, den skal gå i trykken i løbet af det første halvår af 2019.

Bidragene til bogen skal også bruges til at udarbejde en egentlig detailhandelsstrategi. Det er dog først noget, der sættes skub i efter januar.

De unge er også et fast punkt på dagsordenen til BID-møderne. De unge selv er dog fraværende, men til næste møde inviteres der en lærer fra skolen med. For de unge i byen skal være med til at planlægge, hvad der skal være for dem.

Men en del af BID-konceptet er, og de unge selv skal være en del af både planlægningen og ikke mindst være en del af virkeliggørelsen af planerne.

Annonce

Tomme butikker

BID arbejdet er ikke et alternativ til de andre projekter, der skal skabe først visioner og siden udvikling i Give midtby.

Give Udviklingsråd er både i tæt kontakt med kommunen om den nye visionsplan og samtidig en aktiv medspiller i BID-møderne. Midtbyen præges for øjeblikket lidt af brunt papir for vinduerne i nogle af butikkerne.

Der er for øjeblikket seks tomme butikslejemål, og de kunne trænge til en visuel opfriskning. Her blev deltagerne i BID-mødet enige om, at der skal arbejdes med at få de tomme facader til at tage sig bedre ud. Ruderne kan eventuel folieres, så der kan skabes en pæn og spændende facade.

Sideløbende hermed arbejder Jørgen Lundsgaard fra Give Udviklingsråd/Skulpturbyen og Camilla Jørgensen fra Vejle Kommune på at lave et kunstprojekt i de ledige lejemål i byen.

Ydermere arbejdes der med ideen om at få udarbejdet en velkomstpakke til tilflyttere til byen.

Næste møde holdes 10. januar og det er åbent for alle.

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten her

Vejle Boldklub For abonnenter

Minut for minut: Jubel på hjemmebane - endelig en sejr til VB

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Trods vejlukning i aftentimer: Derfor er indfaldsvej først færdigasfalteret en uge senere end planlagt

Alarm 112 For abonnenter

Nu begynder legeplads-retssagen snart: Kommunen kan højst ende med en bøde

Vejle Boldklub

Endelig vandt VB - fredag aften blev det til en fortjent sejr over FC Nordsjælland

Navne

Når røgkanonen fyres af ved et uheld, kan Lotte nulstille systemerne

Vejle

Afstemning: Hvilken af disse byer giver det mest mening at få en bybusrute til - hvis du skulle bestemme

Vejle For abonnenter

Er det smart eller plat? I Nordsjælland går de på arbejde i pyjamas - og det kan også komme på tale i Vejle

Erhverv For abonnenter

Nyt opkøb kan skabe flere arbejdspladser: Virksomhed søger folk med sund fysik og lyst til at bruge deres hænder

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Egtved

Provokerende udsagn om bybusser og folk i millionvillaer har vakt opsigt: Det her er langt under lavmålet, mener Vejles viceborgmester

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Billund

Borgmesterkandidat kom hjem til indbrud: - Alt er hældt ud af alle skabe og skuffer

Alarm 112 For abonnenter

26-årig anholdt i Vejle i stor narkosag: Fik en liter amfetaminolie sendt til Vejle med posten

Kultur

Kød-fri festival deler vandene: 'Hold fingrene fra vores kød'

Annonce