Annonce
Fredericia

Nu skal du snart bruge id eller app, når du skal på genbrugspladsen

Sække med malerbøtter, plastik og andet efterladt mellem haveaffald på genbrugspladsen ved Nordre Kobbelvej. Foto: Peter Friis Autzen
Døgnåbent øger risikoen for misbrug. Derfor skal brugere tjekke ind.

Fredericia: I løbet af efteråret etableres der adgangskontrol på den nye genbrugsplads ved Nordre Kobbelvej.

Allerede i dag er der installeret bomme ved indkørslen den døgnåbne del af genbrugspladsen, hvor man kan komme af med blandt andet haveaffald og fliser. Men bommene er endnu ikke for alvor kommet i brug, fortæller chefen for driftsafdelingen i Fredericia Kommune, Bo Christiansen.

Efter sommerferien er det planen, at pladsens brugere skal tjekke ind ved hjælp af en app eller sygesikringsbeviset. Adgangskontrollen skal blandt andet forhindre, at brugere fra andre kommuner sniger sig til at bruge Fredericia Kommunes affalds- og genbrugssystem.

Annonce


Til efteråret etableres adgangskontrol ved bommene.

Bo Christiansen, driftsafdelingen


Adgangskontrol vil også forebygge, at folk misbruger den døgnåbne del af pladsen til uset at komme af med affaldskategorier, der hører til på den del af pladsen, der er lukket udenfor normal arbejdstid.

- Det sidste sker en gang i mellem, men er heldigvis ikke det helt store problem, siger Bo Christiansen.

Da pladsen blev etableret og i samme omgang forberedt til videoovervågning, var det ellers på baggrund af en bekymring om, at nogle ville smide usorteret affald på pladsen.

- Men det er kun sket nogle få gange. Blandt andet på grundlovsdag, hvor den bemandede del af genbrugspladsen lukkede tidligere, end mange forventede. Det fik nogle til at smide sække med affald blandt haveaffaldet. Det er træls, men heldigvis ikke noget generelt problem, siger Bo Christiansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Crazy Red and Whites: Seks Vejle-kendisser fortæller om deres bedste landsholds-oplevelser

Vejle

Glæd dig: Nu kan du alligevel se EM på storskærm i en af Vejles parker

Annonce