Annonce
Egtved

Nu skal forureningen væk: 11 millioner kroner i budgetforlig til oprensning af søer

Slammet på bunden af de opstemmede søer ved Randbøldal er fyldt med malakitgrønt og det afledte leucomalakitgrønt, der begge dele er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Med de afsatte penge kan en oprensning snart sættes i gang. Arkivfoto: Vibeke Frost Oxholm
Der var fuld enighed om, at det var nødvendigt at finde penge til at få bugt med malakitgrøntforurening i Randbøldal.
Annonce

Randbøldal: 13-14.000 kubikmeter slam forurenet med malakitgrønt og leucomalakitgrønt ligger på bunden i de opstemmede søer ved Randbøldal. Det skal fjernes.

Det var der bred enighed om torsdag, da samtlige partier i Vejle Byråd afsatte 11 millioner kroner til oprensning af søerne.

- Det var der slet ikke til debat. Det skal bare ordnes. Vi kan ikke forsvare at have sådan noget i vores vandløb, lyder det fra viceborgmester Dan Arnløv (K).

Beslutningen om at afsætte penge til oprensning glæder også natur- og miljøudvalgsformand Karl Erik Lund (DF), som sammen med forvaltningen og resten af natur- og miljøudvalget de sidste tre år har brugt mange timer på at finde finansiering til oprensning.

- Det er så fint, at vi nu kan komme i gang med at rense de søer, siger han.

Det er nemlig ikke bare sådan lige at fjerne så meget forurenet slam uden at risikere, at forureningen løber videre nedenstrøms og forurener endnu større områder. Tidligere på året gennemførte kommunen et pilotprojekt for at finde frem til den bedste metode til oprensning.

Baseret på pilotprojektets konklusioner forventes en oprensning at koste mellem 10,8 og 13,8 millioner kroner.

- I budgetforliget er der afsat 11 millioner kroner. Men hvad nu, hvis det ender med at koste de knap 14 millioner kroner? Det er jeg da lidt spændt på, men det må vi så finde en løsning på. Det er bare godt, vi kan komme i gang nu, siger Karl Erik Lund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce