Vejle: I løbet af et par uger skal et nyt højdevarslingssystem hjælpe lastvognschauffører med at styre uden om de "trafikfælder" i form af broer, der kommer i vejen for nutidens lastvogne, så det giver de påkørsler, Vejle Amts Folkeblad - igen - har omtalt flere gange på det seneste.
I en tid med stadig tættere trafik og stadig mere skiltning kræves tydeligvis en oprustning af højdevarslingssystemet, så påkørslerne undgås.
En løsning har faktisk været længe undervejs, men er blevet forsinket blandt andet af leverandørskift og materialemangel. Teknisk udvalg under Vejle Byråd vedtog allerede i august 2020 at sætte 1,5 millioner kroner af til projektet.
Den gang blev sagen beskrevet sådan i dagsordenteksten: "Vejle har flere lave broer i den centrale by. Det drejer sig om Gammelhavn, Havnegade, Nørrebrogade og Skovgade.
Udfordringen med lastbiler, der påkører broerne eller skal foretage vendemanøvrer kritiske steder, er ikke blevet mindre de senere år. Forklaringen skal muligvis findes i et mindre lokal kendskab blandt chaufførerne, som derfor i større grad er afhængig af vejvisningssystemer, der ikke varsler lave brohøjder, eller ikke er tilstrækkeligt opdateret.
Vejle KommuneForklaringen skal muligvis findes i et mindre lokal kendskab blandt chaufførerne, som derfor i større grad er afhængig af vejvisningssystemer, der ikke varsler lave brohøjder, eller ikke er tilstrækkeligt opdateret.
Forvaltningen anbefaler derfor, at det nuværende system opdateres med nye varslingsskilte med mere tydelig LED afmærkning, der aktiveres af fotoceller når lastbiler med for stor højde passerer strategiske steder, hvor der forsat er mulighed for alternative ruter eller vendemulighed.
Opdateringen omfatter udskiftning af eksisterende skilte, opsætning af supplerende skiltning, opsætning af fotoceller, teknikskabe og gravearbejde."
Bygningskonstruktør Martin Højholdt, der har ansvar for gadelys m.v. i kommunens teknik- og miljøforvaltning, vurderer, at det nye system kan være taget i brug inden for 14 dage.
- Der mangler noget programmering, hvorefter vi får et forbedret varslingssystem med blandt andet kraftigere blink. Det hidtidige system har nok ikke altid fanget opmærksomheden, siger han.
Efter udbud er som leverandør valgt den internationale koncern Verdo.