Annonce
Erhverv

Ny alkoholfri øl: Tuborg NUL er skabt i Fredericia

Sådan ser Tuborgs nye øl ud. Den er udviklet i Fredericia.
Der er større salg og efterspørgsel i alkoholfrie øl. Bryggere i Fredericia har udviklet nyheden Tuborg NUL, som indeholder 0,0 procent alkohol.
Annonce

Fredericia: Tuborg lancerer 1. maj en ny, alkoholfri øl. Navnet er Tuborg NUL, og lanceringen sker på grund af større efterspørgsel, oplyser Carlsberg-bryggeriet.

- Vi har valgt at køre den ud i butikkerne i dag den 1. maj, fordi det er måneden, hvor Tuborg har fødselsdag. Ligesom vi fejrer J-dag sidste fredag i november, fejrer vi fødselsdagen i maj. Men helt overordnet er tiden til at tilbyde et alkoholfrit alternativ til Grøn Tuborg, lyder det fra Mads Egeskov Bach, som er brand manager hos Tuborg Marketing.

- Kategorien for alkoholfri øl er blevet moden til en ægte Tuborg. Forbruget har været funktionelt drevet, men alkoholfri øl har udviklet sig til et ægte alternativ. Vi ved fra en lang række caféer og koncertsteder, at der op til krisen var højere efterspørgsel på en god, alkoholfri Tuborg. Vi tror, markedet er klart til en Tuborg NUL som alternativ til en Grøn Tuborg, siger Mads Egeskov Bach.

- Vi ved fra en lang række caféer og koncertsteder, at der op til krisen var højere efterspørgsel på en god, alkoholfri Tuborg, siger Mads Egeskov Bach.
Annonce

Udviklet i Fredericia

Øllen er udviklet på bryggeriet i Fredericia af brygmester Mikkel Laust Broe og kollegerne.

- Øllet brygges og gæres normalt efterfulgt af en fordampning, som fordamper næsten al alkoholen. Herefter sker den sidste del af fremstillingsprocessen, hvor øllen får sin endelige karakteristika af bryggerne i Fredericia. Det er Mikkel Laust Broe, som har stået for at finde den helt rigtige Tuborg smag, men det er en holdindsats, som vi alle er meget stolte af på Tuborg, siger Mads Egeskov Bach.

Lanceringen kommer ovenpå et stigende salg i både Danmark og resten af Vesteuropa i årets første måneder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

CORONAVIRUS

Live: Kæmpe smitteudbrud på populær Aarhus-bar - Genbrug af drikkeglas og ingen afspritning

Annonce