Annonce
Rejser

Ny attraktion for børn og voksne i Billund

Flere end 100 aktiviteter findes i den nye lege- og forlystelsespark, så der er alle muligheder for at få brugt kroppen. Foto: Wow Park
Annonce

Billund får endnu en attraktion til børn og voksne, når Wow Park åbner 11. juni. Temaet er leg i naturen. Det foregår på et 28 hektar stort område, hvor der blandt andet er trætop-huse og hængebroer i op til 14 meters højde, store hoppenet med kæmpebolde, underjordiske huler, kæmpeslynger og svævebaner. I alt er der flere end 100 aktiviteter.

Bag initiativet står brødrene Jacob og Aage Hindhede, som allerede har testet konceptet, idet de også råder over en park med samme tema i Skjern. Formålet er at genskabe besøgendes kontakt til naturen og gøre det sjovt for både vildbasser og voksne at lege sammen i skoven, forklarer de i en pressemeddelelse.

Dagsbilletter kan bestilles med rabat på www.wowpark.dk, men også købes på stedet. 3-12 år og 65+: 145 kroner. 13-64 år: 175 kroner. Adressen er Havremarken 15, Billund. /thor

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce