Annonce
Erhverv

Ny bog: Her er Vejles milliardærer

Bagger-Sørensen er blandt de rigeste vejlensere. Arkivfoto: Michael Svenningsen
I bogen Guldjyderne har forfatter Søren Jakobsen talt sig frem til 81 individuelle milliardærer og familier med samlet formue over milliarden. Forfatteren skriver, at Jylland har overhalet Sjælland som hjemsted for de største formuer.

Vejle: Der er inden for de seneste 10-20 år vendt op og ned på den geografiske fordeling af formuerne i Danmark.

Hvor Danmarks milliardærer og superrige tidligere boede i Nordsjælland og i velhaverkommunerne omkring København, er det i dag i Jylland, at de største formuer skabes.

Det konkluderer forfatter Søren Jakobsen i sin nye bog Guldjyderne, hvor han opregner antallet af jyske milliardærer og superrige til 81.

Ikke overraskende bor der flest milliardærer og superrige i Aarhus - 11 (18 hvis man tæller Brabrand med) - mens Als kommer ind på andenpladsen med otte personer med formuer på mindst 200 millioner kroner.

I Vejle har Søren Jakobsen identificeret fem personer eller privatejede selskaber, som falder ind under den kategori.

Her findes Jyllands største formuer

Søren Jakobsen har opgjort de største jyske formuer. Ifølge hans bog "Guldjyderne" findes der i Jylland 81 privatejede formuer på over 200 millioner kroner. Nogle af formuerne kontrolleres af enkeltpersoner, andre af familier med flere medlemmer. Sådan fordeler de 81 formuer sig:

Skagen: 1

Hirtshals: 1

Hals/Ulsted: 1

Hobro: 1

Viborg: 1

Rødkærsbro: 1

Ryomgård: 1

Herning: 1

Silkeborg: 1

Brande: 1

Hedensted: 1

Kolding: 1

Ribe: 1

Aabenraa: 1

Padborg: 1

Skive: 2

Ikast: 2

Bjerringbro: 3

Hinnerup/Hammel: 3

Bredebro: 3

Galten: 4

Aalborg: 5

Horsens: 5

Vejle: 5

Billund: 6

Brabrand: 7

Als: 8

Aarhus: 11

Svin, klodser og tyggegummi

Det er svinedrift, Lego-klodser, fødevarer, værktøj og tyggegummi, der har lagt grunden til de fem kæmpe-formuer, som forfatteren omtaler i Guldjydernes kapitel om Vejle.

Ikke overraskende er både Lego-familien Kirk Johansen og tyggegummifamilien Bagger-Sørensen nævnt i kapitlet.

De to familier har i årevis været fast inventar på listerne over Danmarks rigeste familier, mens salget af Good Food Group i november 2018 sikrede familien Christensen - Otto Christensen og familie - en plads i kapitlet om Vejles superrige.

Den lokale kvintet fuldendes af Hans Roed Pedersen, Børkop, hvis formue stammer fra salget i 2007 af værktøjsvirksomheden H.P. Værktøj, samt ægteparret Ole Bjerremand Hansen og Jytte Rosenmaj, Gadbjerg, der ejer svinekoncernen Idavang med landbrugsdrift i både Danmark, Rumænien, Slovakiet og Litauen.

Annonce

Her bor de lokale guldjyder

Forfatter Søren Jakobsen har i bogen Guldjyderne regnet sig frem til, at der er i alt 81 milliardærer i Jylland.

De fleste - 11 - bor i Aarhus, mens Aarhus-forstaden Brabrand huser syv milliard-formuer.

På Als bor der otte milliardærer, mens Billund kan byde på seks milliard-formuer.

Vejle har ifølge bogen fem milliardærer.

I den nye bog Guldjyderne tæller forfatter Søren Jakobsen de jyske milliardærer og superrige. Han får antallet til 81, hvoraf de fem bor i Vejle. Foto: Palle Søderberg
Annonce
Vejle For abonnenter

Per må ikke se sin afdøde mors journaler efter kaotisk hjemmeplejeforløb: - Det er simpelthen ubegribeligt

Danmark

Søndagens coronatal: 353 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Det begynder at se mørkt ud for VB efter nederlaget til Silkeborg

Billund For abonnenter

Underlige buler på benene blev begyndelsen til halvandet år med medicin, angst og læger, der ikke taler sammen: 38-årige Trine savner sammenhæng i sundhedsvæsenet

Vejle Boldklub

Dybt skuffet Peter Sørensen efter nyt VB-nederlag: Vores forsvarsspil var for ringe

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: Forsvaret var ikke eksisterende, da VB tabte til Silkeborg

Vejle Boldklub

Se højdepunkterne: Det gik atter galt i Nørreskoven - VB tabte efter målrigt opgør

Vejle For abonnenter

Lokalt motorkontor blev solgt for en krone: Et halvt år senere gik det konkurs med ubetalt skatteregning på ti millioner

Erhverv

Mere debat om 100 boliger: Lokalplan sendes i høring med flere ændringer

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Tyskland

Live: Valgprognoser giver lille forspring til SPD - følg gyservalget i Tyskland

Vejle Boldklub For abonnenter

Minut for minut: En sort aften i Nørreskoven - sådan tabte VB til Silkeborg

Vejle For abonnenter

Søren var sømanden på den synkende skude: Han var glad for livet, men jeg var også lettet, da han døde

Hedensted

Video: Kandidater bød ind med løsninger på skrald, biodiversitet og drikkevand

Annonce