Annonce
Vejle

Ny bolig? Hver andet Funder-hjem mangler fortsat en køber

Bygherre Mads Therkildsen (til højre) fra Therkildsen Ejendomme A/S har lagt salget af boligerne på Fundergrunden i hænderne på Gert Stokkendal og Danbolig. Mægleren forventer en øget aktivitet, nu hvor potentielle købere kan komme ind at se de færdige lejligheder. Foto: Mette Mørk
Corona-restriktionerne og en mellemperiode, hvor folk ikke kan se en færdig bolig, har bremset salget af lejlighederne på Funder-grunden. Men nu forventer bygherren, at salget tager fart.
Annonce

Vejle: Vejle har fået et helt nyt og centralt beliggende boligområde på den naturskønne grund, hvor rebslageriet og børstefabrikken G. Funder i 113 år havde sin produktion af reb, koste og børster.

De seneste knap to år har den tidligere erhvervsgrund i Mølholmdalen været én stor bygge- og arbejdsplads for mange forskellige håndværkere. Men nu har de fleste forladt Funder-grunden, og de nye beboere er begyndt at flytte møbler og ejendele ind i de nye boliger.

Men der er langt fra lys i alle boligerne, når den sidste flyttebil er kørt ud af dalen i denne omgang.

Knap halvdelen - eller mere præcis 27 af de 57 nye boliger er afsat.

Men selvom der langtfra er udsolgt, er bygherre Mads Therkildsen fra Therkildsen Ejendomme A/S godt tilfreds med salget.

"Kulturbåndet" er opført på samme placering, hvor G. Funders Rebslageri lå. Rebslageriet holdt gang i produktionen frem til 2014. Foto: Mette Mørk

- Det havde været rart med udsolgt nu, men det er ikke realistisk. Der var godt gang i salget i den første lange periode, hvor køberne selv kunne være med til at bestemme indretning og sætte præg på deres bolig. Men i perioden efter og frem til nu er det svært at sælge. Folk vil hellere vente på, at de kan komme op i den færdige bolig, inden de beslutter sig, og derfor er der kun solgt en eller to boliger det seneste halve år, siger Mads Therkildsen.

Annonce

Svært under coronaen

Danbolig Vejle står for salget af Funder-boligerne, og indehaver Gert Stokkendal forventer også, at der kommer gang i salget igen, nu hvor alle lejligheder står færdige.

For coronakrisen har også haft en finger med i spillet. Ikke mindst, fordi hele området under krisen var spærret af med hegn, hvilket var et af kravene i coronarestriktionerne.

Mest bud efter Parkhusene

  • 27 af de 57 nyopførte boliger på Funder-grunden er solgt, og det har vist sig at være etagebyggeriet i de såkaldte "Parkhuse", der har været mest bud efter. Disse lejligheder er der kun 12 ledige tilbage af.
  • Det er især de mindste - og billigste - af boligerne på 100 kvadratmeter, som er solgt først i det fire etager høje byggeri.
  • De ledige lejligheder svinger her i størrelse fra 119 til 135 kvadratmeter og til priser fra 2,82 til 3,675 millioner kroner.
  • I "Kulturbåndet", der er opført i to etager, er der 18 lejligheder tilbage.
  • De er alle 119 kvadratmeter store og svinger i priser fra 2,835 til 3,25 millioner kroner.

- Da coronaen ramte Danmark, gik stort set al projektsalg i stå. Vi måtte ikke holde åbent hus, og siden var det med tilmeldingskrav. Hvor vi før kunne have 20 til et åbent hus, stod vi nu med en enkelt eller to. Men vi har store forventninger til tiden, der kommer nu, siger Gert Stokkendal.

Annonce

Vejlensere har købt

Det er primært vejlensere, der har købt ny bolig på Funder-grunden. Typisk par, der har solgt deres villa og nu rykker i lejlighed, men der er også enkelte førstegangskøbere og tre børnefamilier blandt de nye beboere i området.

- Planen er, at vi nu får indrettet en prøvelejlighed, og så bliver det nemmere, når de første beboere er rykket ind, og de begynder at tale med andre om, hvor dejligt det er at bo her. Boligerne ligger så centralt her, at folk kommer til at gå og cykle ind i byen herfra, siger mægleren.

Som lovet af bygherren var der 1. juli mulighed for indflytning i de nye lejligheder på Fundersvej. Foto: Mette Mørk

Ligesom flere af de nytilflyttede beboere roser han bygherren for at indfri løfterne og aflevere byggeriet til tiden. Men det har ikke været uden udfordringer at bygge på den tidligere erhvervsgrund, hvor der tidligt dukkede uventede olietanke op.

Annonce

Ramt af regn

- Byggeriet blev ramt af enorme regnmængder i  begyndelsen af året i år, og det gjorde, at vi ikke kunne komme i gang med at lægge belægninger. Det bliver først færdigt nu, siger Mads Therkildsen.

Hans projekt blev i sin tid mødt med heftig kritik fra de beboere, der i forvejen bor i Mølholmdalen. Ikke mindst udsigten tilde mange lastbiler på vej til og fra byggepladsen bekymrede beboerne på den smalle vej.

- Det har været slemt i byggeperioden med først pæleramning og mange lastbiler. Men vi har taget dialogen  med beboerne her, hver gang der har været noget. Vi har også forbedret udkørslen på Fredericiavej og er ved at etablere to nye vigepladser langs Fundersvej, ligesom vi forlænger og forstærker den nederste vigeplads, fortæller bygherren.

Efter to år i dalen rykker han videre til Give, hvor han skal i gang med et erhvervsbyggeri hos stålvirksomheden Welcon.


Folk vil hellere vente på, at de kan komme op i den færdige bolig, inden de beslutter sig, og derfor er der kun solgt en eller to boliger det seneste halve år.

Mads Therkildsen, bygherre


Naturen og Haveforeningen Mølholmdalen er helt tæt på boligerne i "Kulturbåndet", hvor man enten kan bo i stuen eller på 1. sal. Foto: Mette Mørk
Fire etager høje er "Parkhusene", hvis lejligheder der har været størst rift om. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

"Så skal han hjem og holde fest...": Nej, børnefødselsdage må vente til oktober, hvis det står til kommunen

Debat

Så fik vi et regionsbudget i hus

Vejle Boldklub

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Annonce