x
Annonce
Vejle

Ny butik giver dig sved på panden: Trampoliner og romaskiner lander på Rørhaven 6

Her rykker Abilica ind og åbner butik 1. marts. PR-foto
Ny butik med motionsudstyr åbner i Vejle 1. marts. Gazellevirksomheden Abilica åbner dermed sin tredje butik i Danmark.

Vejle: Engang var det etiketter og print, men snart bliver det træningsudstyr til motionsivrige vejlensere, der skaber aktivitet på Rørhaven 6.

Vejle: Søndag 1. marts åbner Abilica i et 700 kvadratmeter stort butikslokale i industrikvarteret ved Fredericiavej, men der bliver også udendørs udstillingslokale til sommervarer som for eksempel havetrampoliner.

På hylderne har den nye udstyrsbutik alskens hjælp til at holde formen vedlige.

Alt fra kettlebells og vægtskiver over løbebånd, motionscykler og romaskiner til elastikker og sjippetove. Både til aktiv leg, styrketræning og funktionel træning samt til genoptræning.

Oven i det kommer, at virksomheden vil placere sit nye hovedlager i Vejle. Det ligger for øjeblikket i Horsens, men som tiden går, vil det glidende overgå til Vejle, fortæller driftschef Henrik Wahlqvist.

Han følger ikke med til Vejle, hvor butikken får tre ansatte. Her bliver Anders Gerdes butikschef.

Blandt hitterne hos Abilica er ikke kun havetrampoliner, som firmaet i dag kan bryste sig af at være markedets førende indenfor herhjemme, men også romaskiner med vand i, som motionsivrige danskere næsten ikke kan få nok af.

Annonce

Norsk ejer

Ejer af Abilica er norske Mylna Sport, der åbnede sin første danske butik i Aarhus i 2008. Siden kom Herlev til i 2015, og altså snart Vejle som nummer tre.

Henrik Wahlqvist glæder sig over, at det kun går én vej for Abilica: fremad.

- Vi har fået fem af Børsens gazellepriser, og en sjette er på vej. Abilica var oprindeligt en webbaseret butik, men kunderne efterspurgte muligheden for at se og prøve udstyret, og derfor er butikker simpelthen nødvendige, forklarer Henrik Wahlqvist.

Åbningen i Vejle bliver søndag 1. marts kl. 10-15, men ellers er butikkens normale åbningstider mandag-fredag fra klokken 9.30 til 17.30 og lørdag klokken 10-15.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Kirsten måtte køre hjem med alt sit skrald: Kun folk med lige nummerplader kom ind på genbrugspladsen

Leder

Når Danmark står sammen hver for sig

Erhverv

Kirk-familien skovler milliarder ind

Annonce