Annonce
Give

Ny dyreart indtager Givskud Zoo næste år: Får 5000 kvadratmeter at boltre sig på

Humboldtpingvinerne indtager snart Givskud Zoo - her svømmer de i Paris' zoologiske have. Arkivfoto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix
Et nyt 5000 kvadratmeter stort anlæg skal huse en række pingviner, som gæsterne i Givskud Zoo - Zootopia kan opleve om et halvt års tid.
Annonce

Givskud: Fra sommeren 2021 kan gæster, der besøger Givskud Zoo - Zootopia, for første gang opleve pingviner, når de besøger parken.

Her åbner nemlig et nyt, stort pingvinanlæg med sydamerikanske humboldtpingviner, der er knap 40 centimeter høje. De er altså ikke så høje, men til gengæld forventer parkens direktør, Richard Østerballe, at det bliver en stor flok, der flytter ind.

- Vi åbner et 5000 kvadratmeter stort anlæg med bølgebassin, undervandskig og vandkant, og det hele etableres, så det bliver muligt for vores gæster at opleve dyrene på en måde, der svarer til den måde, de lever på langs de sydamerikanske kyster. Og vi satser på at kunne få en stor flok til det store område, siger han i en pressemeddelelse.

Annonce

Farvel til rensdyrene

Pingvinanlægget skal være på det område ved parkeringsområde P1, hvor der i mange år har været kameler. Derfor har Givskud Zoo - Zootopia været nødt til flytte rundt, så der findes en ny plads til kamelerne.

- Vi laver en rokade, der betyder, at rensdyrene rykker ud af parken, nu hvor vi ikke længere har udstillingen "Tilbage til istiden".

Siden 2012 har der været pingviner i Legoland, hvor billedet er taget. Fremover kan gæster i Givskud Zoo - Zootopia også se pingviner gå og svømme rundt. I Givskud bliver der tale om arten sydamerikanske humboldtpingviner. Arkivfoto: Martin Ravn

- Det område, hvor istidsudstillingen og rensdyrene var, bliver så kamelernes nye område, så de fortsat kan have en masse plads, fortæller Richard Østerballe.

Da der er tale om et omfattende byggeri, der kommer til at tage flere måneder at opføre, bliver det ikke klar fra sæsonåbningen. I pressemeddelelsen understreger dyreparken dog, at man vil arbejde på højtryk for at etablere anlægget og hente pingvinerne til Givskud, så gæsterne kan se fuglene til sommer.

Givskud Zoo - Zootopia åbner 2021-sæsonen 27. marts.


Det hele etableres, så det bliver muligt for vores gæster at opleve dyrene på en måde, der svarer til den måde, de lever på langs de sydamerikanske kyster.

Richard Østerballe, direktør, Givskud Zoo - Zootopia
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Konspirationsteorierne er for alvor kommet til Vejle: 'Jeg kunne bare ryste på hovedet'

Coronavirus

Live:  Falck lukker sine lyntestcentre fra februar

Vejle

Forældre til udviklingshæmmede er bekymrede: Hvornår skal vores børn egentlig vaccineres?

Annonce