Annonce
Sport

Ny fodboldchef skal udvikle offensiven i AaB

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den nyansatte fodboldchef i AaB, Søren Krogh, skal bidrage med udvikling af talentmiljøet og offensiven.

AaB præsenterede i ugens løb den nuværende FC Nordsjælland-assistent Søren Krogh som ny fodboldchef.

Ifølge Thomas Bælum, som er administrerende direktør i AaB, så skal Søren Kroghs erfaring bruges til blandt andet at udvikle offensiven hos AaB.

- Søren kommer med nye impulser efter ni år i et fremragende talentmiljø i FC Nordsjælland, hvor klubben har produceret og solgt rigtig mange spillere.

- Samtidig har han nogle offensive visioner, som skal være med til at udvikle hele klubben helt ned til talentholdene. Vi har et godt fundament, og Søren kan helt klart bygge på det, siger Bælum.

Søren Krogh kommer fra en ansættelse som assistenttræner hos FCN, hvorfor han ikke deltog i aftenens udekamp i Aalborg.

I FCN har han arbejdet tæt sammen med Flemming Pedersen, og FCN-cheftræneren er ikke i tvivl om, at det er en stor kapacitet både menneskeligt og fagligt, som AaB har fået fingrene i.

- Søren har nogle fremragende sociale og faglige egenskaber, som han har tilegnet sig hos FCN. Samtidig kommer Søren kun til at udvikle sig endnu mere under det ansvar, han får i AaB, siger Flemming Pedersen

AaB jagter også en sportschef, og Ekstra Bladet skrev tidligere i denne uge, at norske Inge-André Olsen får jobbet.

Nordmanden besidder samme stilling i den norske klub Stabæk.

Thomas Bælum ville fredag aften ikke kommentere på konkrete navne, men han fortalte om en snarlig afklaring.

- Intet er færdigt endnu, så vi kan ikke melde noget ud endnu, men vi er det nok nærmere om en uge end om to eller tre uger, siger Thomas Bælum.

Stabæk har senest understreget, at Inge-André Olsen stadig er på kontrakt i klubben.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Humle og malt: I Bygningen får du alt

112

Efter avisens afsløring om dobbeltrolle: Fyret indkøbschef trækker sig som sponsoransvarlig i Hover IF

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];