Annonce
Vejle

Aprilsnar: Egtvedpigen var i virkeligheden en mand

Mange forestiller sig nok Egtvedpigen i stil med Anni Brøggers smukke skikkelse - nu peger forskeren på, at den virkelige Egtvedpige formentlig var en mand. Arkivfoto: Mette Mørk
Aprilsnar: Avancerede dna-analyser viser, at Egtvedpigen - eller rettere: Egtvedpersonen - med stor sandsynlighed bar kromosom-sammensætningen XY. Kulturudvalgsformand Dan Arnløv jubler over fundet, der viser, ”at Danmark allerede i bronzealderen var hjemsted for tolerance og frisind.”

**

Kære læser - du har sikkert gættet det! Denne historie blev offentliggjort 1. april 2019 - det var og er en aprilsnar.

**

Vejle/Egtved: Det er næsten 3500 år siden, Egtvedpigen blev lagt i sin grav i Storehøj. Alligevel arbejder forskerne stadig på at fravriste oldtidsfundet dets hemmeligheder - blandt andet har man de seneste måneder diskuteret, om Egtvedpigen oprindeligt indvandrede fra Sydtyskland, eller om hun er pæredansk.

Men nu smider en gruppe forskere med forskningschef Mads Ravn fra VejleMuseerne i spidsen en ny bombe ind i danmarkshistorien:

Egtvedpigen var i virkeligheden en mand.

- Liget er, som hidtil antaget, naturligvis iført bronzealderens fornemme kvindedragt. Men vores undersøgelser viser, at Egtvedpigen med 98,5 procents sandsynlighed har kromosomsammensætningen XY; altså den sammensætning, vi i en traditionel kønsopfattelse kalder ’mand’, siger Mads Ravn.

- Det overrasker mig ikke, siger han og henviser også til, at Kolbergkvinden, Danmarks ældste skelet, for nylig for åben skærm af den ansete forsker Eske Willerslev blev afsløret til at være en mand.

Vi kan naturligvis ikke vide, hvordan omstændighederne var, da Egtvedpigen - eller Egtvedpersonen, som jeg synes, vi bør kalde fundet - blev lagt i graven. Men tøjet ER kvindetøj, og det kunne tyde på, at bronzealderen var åben for flere kønsopfattelser, end vi hidtil har troet.

Mads Ravn, forskningschef, VejleMuseerne

Hemmelig forskning

Mads Ravn står i spidsen for et hidtil hemmeligholdt studie af Egtvedpigens DNA, hvor forskere fra Aarhus Universitet har brugt de nyeste metoder til at undersøge oldtidsfundets arveanlæg. Resultaterne bliver offentliggjort i dag, 1. april, i det ansete tidsskrift ”Genealogical Facts & Review”.

- Vi kan naturligvis ikke vide, hvordan omstændighederne var, da Egtvedpigen - eller Egtvedpersonen, som jeg synes, vi bør kalde fundet - blev lagt i graven. Men tøjet ER kvindetøj, og det kunne tyde på, at bronzealderen var åben for flere kønsopfattelser, end vi hidtil har troet, siger Mads Ravn.

Han henviser også til en nylig artikel i tidsskriftet "Tings Tale", hvor hans kolleger Charlotta Lindblom og Katrine Juul Balsgaard netop har skrevet om oldtidens tolerance. Han advarer dog mod foreløbige overfortolkninger af opdagelsen.

Annonce

Arnløv er begejstret

De nye resultater vækker ikke desto mindre begejstring hos Vejle Kommunes kulturudvalgsformand, viceborgmester Dan Arnløv Jørgensen (K):

- Som jeg hører det, beviser Mads Ravns og de andre forskeres undersøgelser, at det danske frisind; åbenheden over for blandt andet transkønnede, rækker langt længere tilbage, end i al fald jeg troede, siger Dan Arnløv.

Han peger på, at Egtvedpigen på denne måde kan udgøre en stærk danmarkshistorisk akse med Jellingmonumenterne - placeret i Vejle Kommune med få kilometers afstand.

- På den ene side har vi Jellings vidnesbyrd om vores kristne kulturarv; på den anden side Egtvedpigens demonstration af frisind og tolerance over for minoriteter, hvad enten Egtvedpigen nu var transkønnet eller kom fra Sydtyskland eller ligefrem begge dele. Det er stærke værdier, jeg som moderne konservativ fint kan se gå hånd i hånd, siger Dan Arnløv.

Forskningschef Mads Ravn, VejleMuseerne, står i spidsen for et hidtil hemmeligholdt studie af Egtvedpigens DNA, hvor forskere fra Aarhus Universitet har brugt de nyeste metoder til at undersøge oldtidsfundets arveanlæg. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce

Musical og melodigrandprix

Som bekendt arbejder Vejle Kommune på at anlægge et moderne besøgscenter ved Egtvedpigens Grav. Det skal stå færdigt i 2021 - 100-året for udgravningen af Egtvedpigens grav.

- Jeg vil allerede nu foreslå, at indvielsen fejres med genopsætning af Kim Sørensens musical ”Egtved Pigen” fra 2000. Det kunne så være med Sigmund fra X Factor i hovedrollen, siger Dan Arnløv med et smil.

Han forestiller sig også, at området ved Egtvedpigens grav i fremtiden kan rumme dansk melodigrandprix.

- Melodigrandprix har jo udviklet sig til en fest for mangfoldighed og seksuel tolerance, og på den måde kan vi forene moderne tænkning med danmarkshistorisk bevidsthed, siger kulturudvalgsformanden.

- Når vi kan få Tour de France til Vejle, må det også være muligt at lokke DR og melodigrandprix hertil, siger viceborgmesteren.

Da musicalen "Egtved Pigen" havde premiere i 2000, sang Stig Rossen og Katrine Falkenberg de bærende partier. I dag foreslår kulturudvalgsformand Dan Arnløv Jørgensen (K), at musicalen bliver sat op igen med X Factor-stjernen Sigmund i hovedrollen. Arkivfoto
Annonce
Vejle For abonnenter

20-årige Mathilde var halvanden time fra at dø: Nu er hun tjener med en halv arm

Danmark

Lørdagens coronatal: 358 blev konstateret smittet det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Drikkevand bliver dyrere: Vandværker betaler landmænd for at droppe sprøjtemiddel

Vejle For abonnenter

Sidst jeg græd, var da hun døde: Mød Jens Peter i serien "Mennesker"

Hedensted

Hvad mit handicap er? 34,8 - og et amputeret ben

Kultur

Se alle billederne: Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik tog sig god tid til at se Jellingstenene og Kongernes Jelling

Billund

Sjællandsk tophold snuppede to point i Grindsted: - Vi tabte til et smartere hold

Vejle For abonnenter

DF'er sagde nej til ekstra millioner til ældreområdet: Korrekt - jeg ville ikke bryde rammen, men vi fik meget til ældre

Alarm 112

30-årig københavner kørte meget slingrende på Vejlefjordbroen

Vejle

Se video fra mindehøjtidelighed: Formand for Vejle Cykel Motion kørte med Chris Anker Sørensen dagen før ulykken

Danmark For abonnenter

Fem børn mistede deres mor: 35-årige Nanna døde på sin søns fødselsdag

Hedensted For abonnenter

Dora mistede som 56-årig sit job og sin identitet: Nu er hun snart SOSU-assistent med masser af overskud

Vejle For abonnenter

Vejles mest omdiskuterede byggegrund er under forvandling: Det nedrivnings-dømte posthus er blevet pakket ind

Egtved

Stemningen var eksplosiv, men økonomien løb kun lige rundt: Alligevel afløser festival det, som alle har kendt til gennem mange år

Annonce