Annonce
Jelling

Ny genåbningsaftale: Restauranter er glade for lempelser, men der er også ærgrelse over coronapasset

Bjarne Madsen ville gerne at have været af med coronapasset tidligere, end genåbningplanen lægger op til. Arkivfoto: Mette Mørk
I nat aftalte alle folketingets partier udover Nye Borgerlige en ny genåbningsplan, hvor blandt andet mundbindet udfases. Det kommer til at påvirke restaurationsbranchen fra start af, og der er glæde over punkterne i aftalen, men Jelling Kro ville gerne have været af med coronapasset tidligere.

Jelling: Allerede fra 14. juni kan man se frem til ikke at skulle have mundbindet på, når man skal ud og spise. Det har alle folketingets partier udover Nye Borgerlige aftalt i nat, da en ny genåbningsplan blev lagt.

Mundbindet forsvinder, og det er restauranterne glade for.

- Vi har det rigtig godt med, at folk ikke skal have det på længere. Vi kan bedre se menneskene, som tidligere var bag mundbindene. Det gælder jo begge veje, hvor vi igen kan se hinanden og møde hinanden, siger Bjarne Madsen, der er den ene del af værtsparret på Jelling Kro og fortsætter:

Annonce

- Vi er sikre på, at vi får flere gæster nu. Generelt har det været en langsom start for os med at få gæsterne tilbage. Det var ikke ligesom sidste nedlukning, hvor vi havde travlt fra første dag. Det her kan være en medvirkende årsag dertil.


Det kommer til at påvirke vores fester. Det har været træls, at vi ikke har kunne servere alkohol efter klokken 22, mens de andre ting også bliver lempet.

Bjarne Madsen


Og hos Byens Café er man glade for, at mundbindet er væk.

- Jeg synes, det er dejligt. De fleste er opmærksomme på det nu, men der er også nogle, som glemmer det, når man kommer afsted. Så det er en lettelse for gæster, såvel som personale. Det er jo ikke fedt at gå rundt med. Samtidig har jeg opdaget, hvor svært det er at kende folk med det på. Jeg troede, man kunne kende folk på øjnene, men der betyder meget med resten af ansigtet. Vi kender jo en del af gæsterne her, men nogle gange har jeg lige skulle spørge, om det godt nok var den person, som jeg troede, siger Lene Köhler, formand for Byens Café.

Genåbningsplanen for serveringssteder

Her kommer et overblik over de punkter, som påvirker restaurationsbranchen i den nye genåbningsplan:

  • 11. juni må serveringssteder holde åbent indtil kl. 24, mens de også må servere alkohol indtil kl. 24. Alkoholen må nu også købes i detailhandlen indtil kl. 24 igen.
  • 14. juni behøver man ikke længere have mundbind på restauranter. Faktisk behøver man ikke længere have det på andre steder end i den kollektive trafik, hvis man er stående passager.
  • 1. juli gælder en PCR-test i 96 timer fremfor de nuværende 72 timer. Arealkravet og afstandskravet bliver også ophævet for serveringssteder, der "i det væsentligste" sidder ned.
  • 15. juli må man holde åbent til kl. 02, mens alkoholsalget også lempes.
  • 1. september behøver man ikke længere have et coronapas for at komme på restaurant eller bar. Det gælder faktisk de fleste steder i samfundet.

Coronapasset bliver også udfaset

Som en del af aftalen i nat blev der også aftalt en udfasning af coronapasset. Fra 1. september betyder det, at man ikke længere skal have et coronapas for at komme ind på en restaurant.

Byens Café ser frem tid, at der kommer lempelser af restriktionerne for branchen. Arkivfoto: Anders Kynde

Bjarne Madsen havde gerne set, at kroen kunne komme af med det tidligere.

- Når jeg læser aftalen, så synes jeg, det er ærgerligt, at det fortsætter henover sommeren. Det er her, danskerne og turisterne kommer hertil og har tid. Derfor ville vi gerne have været af med det, når folk måske gerne vil prioritere at komme ud og spise i sommeren, siger Bjarne Madsen.

Lene Köhler forklarer dertil, at hun synes, det giver god mening at fortsætte med coronapasset.

- Det har et større hensyn til samfundet, hvor folk bliver testet mere, hvis der er en grund til det med for eksempel at komme ud og spise. Så det har et bredt perspektiv. Når man har et coronapas, behøver man nok ikke et mundbind, fordi man ikke burde have corona, sige Lene Köhler.

Annonce

Udvidede åbningstider

De to serveringsteder glæder sig også over, at åbningstiderne bliver udvidet. Her må man nu have åbent indtil kl. 24 i stedet for kl. 23. Samtidig må de nu servere alkohol indtil kl. 24.

- I det daglige kommer det nok ikke til at have den store betydning. Vi lukker kl. 21 i hverdagene, så der betyder det ikke noget. Men når vi har koncerter, så har det tidligere været lidt irriterende at skulle have gæsterne ud hurtigt efter en koncert. Aftalen giver lidt mere rum med andre arrangementer også, siger Lene Köhler.

For Jelling Kro giver det også muligheder med de fester, som parret gerne vil afholde.

- Det kommer til at påvirke vores fester. Det har været træls, at vi ikke har kunne servere alkohol efter kl. 22, mens de andre ting også bliver lempet. Det giver også det, at der kan komme mere fart på arrangementer til senere hen, slutter Bjarne Madsen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Føler sig urimeligt behandlet af kommunen: Boligselskab lagde billet ind på stor byggegrund for 15 måneder siden - nu bliver det pludselig overhalet indenom

Danmark

Onsdagens coronatal: For femte dag i træk er der under 1000 nye smittetilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Forslag om ny, grøn uddannelse møder opbakning i byrådet: - Der kan næppe være to meninger om, at det er en god idé

Erhverv For abonnenter

Fyret efter 15 år: Lokal el-virksomhed tilkendt erstatning fra AAB Vejle

Billund

Annie og Flemming holdt privat loppemarked: Så meget kan de sende videre til børn i coronaramt land

Erhverv

Flytter fra Vejle til Fredericia: - Det er den rette beliggenhed

Børkop For abonnenter

I et amerikansk hjørne af Børkop renoverer Benny en speciel del af bilen

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Jelling

Det vrimler med mikrobagerier: Mange om den gode krumme

Vejle

Vejle-firma giver naturen en chance: Græsslåmaskinen køres i garage, så rådyr, harer, fasaner og vilde planter får plads

Danmark

Familie på fem bor på få kvadratmeter: Livet på en husbåd er besværet værd

Alarm 112

Skovbrand i gang ved Egtved: Brandfolk fra fire stationer er sat ind

Jelling For abonnenter

Kan du spotte dem? Derfor er nyt kameralignende udstyr placeret i to befærdede områder

Egtved

Nicoline er nyslået europamester i westernridning: - Det var en kæmpe overraskelse

Annonce