Annonce
Vejle

Ny håndboldklub vil være byens hyggeligste

Annonce
En ny håndboldklub er vokset op af de lyse gulvplanker i Søndermarkshallen. Søndermarken Vejle Håndbold Klub kommer der til at stå på de grønne kamptrøjer, som den tre mand lille bestyrelse arbejder på at skaffe penge til. Træningen for de tre årgange, som klubben i første omgang melder til turnering, gik i gang i sidste uge, og de første cirka 70 unge spillere i U8 mix, U10 og 12 piger og drenge har allerede meldt sig.
Annonce

Forældre undrede sig

Mange af dem spillede tidligere for Højen G&U, som altid har haft base i Søndermarkshallen, og det er to trænere fra landsbyklubben, der nu er initiativtagere til den nye klub. - Der har aldrig tidligere været en håndboldklub, der hed Søndermarken. Men børnene og mange forældre har undret sig over, hvorfor klubben har heddet Højen, når landsbyen ligger syv kilometer væk. Over 90 procent af børnene er fra Søndermarken. Derfor har vi lavet en klub, der får tilhørsforhold til Søndermarkshallen, og vi satser på, at det bliver Vejles sociale og lokale håndboldklub. Vi har skolen lige ved siden af og et kæmpe opland, og vi står med en flok superseriøse trænere, der gør det her for deres interesses skyld. Så vi tror på det, fortæller klubbens formand og træner for U8-årgangen, Kenneth Smed. De to tidligere Højen-trænere i klubbens bestyrelse blev i foråret enig med bestyrelsen i Højen G&U om at skille håndboldafdelingen ud som en selvstændig klub på Søndermarken.
Annonce

Den billigste klub

- Vi blev enige om, at det var bedst for begge parter at lave en ny klub. Håndbolden i Højen har givet underskud de senere år, og det har været på grund af seniorhåndbolden, som vi ikke vil have i klubben. Vi vil udelukkende være en ungdomsklub og sende spillerne videre til andre klubber, når de bliver ældre. Vi går på banen for at vinde alle kampe, men vi har en ambition om at blive byens hyggeligste håndboldklub - og den billigste. Her skal alle kunne være med, og derfor har vi sat kontingentet til 500 kroner og 400 kroner for de yngste, fortæller bestyrelsesmedlem og træner, Dennis Pedersen. 10-12 trænere og hjælpere har meldt sig, og næste udfordring er at skaffe penge til klubbens drift og især kamptøjet. Klubbens spillere har fået familiekalendere med hjem, som de skal sælge. Formanden søger penge hos forskellige fonde, og klubben har lige fået 5000 kroner fra den lokale Vinding-puljen.
Annonce

Genbruger gamle trøjer

- Vi har et samlet budget på 40.000 kroner til spilledragter, hvor man kan få sit firmalogo på. En forælder har allerede sponseret tøj til 6000 kroner, og vi håber, at nogle af de lokale firmaer og butikker har lyst til at bakke op om klubben. Men i første omgang bruger vi de gamle sæt, som vi har fået fra Højen, siger formanden.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Midt i oprykningsfest: Minde om VB's storhedstid - og Brøndbys bratte fald - rykkes ned

Hedensted For abonnenter

Triax med stort underskud i årsregnskabet: - Det er vi ikke tilfredse med

Annonce