Annonce
Vejle

Ny klinik: Når kroppen skal have en hånd

 Britt Tambo Buhl Schrøder står bag den nye klinik Tambo's Massage. Hun er uddannet massør, akupunktør og idrætsskadeterapeut. Foto: Lars Saugbjerg
Britt Tambo Buhl Schrøder står bag den nye klinik Tambo's Massage i Ny Højen.
Annonce

Vejle: Den 36-årige massør stod for nogle måneder siden klar til at holde åbningsreception i sin nye klinik "Tambo's Massage". Men så blev landet lukket ned.

Nu prøver hun igen. Britt Tambo Buhl Schrøder har indrettet sit behandlingssted på privatadressen i Ny Højen, Mølleparken 29. En garage er ombygget til en lys, imødekommende klinik, hvor massøren står klar til at tage fat i nakke og skuldre.

Og hun har allerede oplevet et rykind.

- Mange har arbejdet hjemme på grund af corona, og det har ført til kunder. Folk sidder i dårlige arbejdsstillinger og får problemer med ryg og lænd, fortæller Britt Tambo Buhl Schrøder.

Hun er uddannet massør, akupunktør og idrætsskadeterapeut. Samtidig håndterer hun cupping, en gammel kinesisk vakuumterapi, og netop kombinationen af de forskellige behandlingsmetoder er hendes styrke, vurderer hun.

- Jeg har en bred viden om, hvordan kroppen hænger sammen, og hvordan en del lidelser og skader kan behandles på tværs af behandlingsformerne.

Annonce

Elsker at hjælpe folk

Britt Tambo Buhl Schrøder har tidligere arbejdet hos Coop og har siden massøruddannelsen i 2012 haft fokus på at hjælpe folk med muskelspændinger, muskelskader samt sportsskader. Hendes erfaring er blandt andet opbygget via beskæftigelse i fitnesscentre og opgaver hos virksomheder.


Jeg elsker kundekontakten og at kunne hjælpe folk. Det er jo fantastisk at opleve, hvor glade de bliver, når jeg får løsnet op for problemerne

Britt Tambo Buhl Schrøder


- Jeg har arbejdet selvstændigt, men det er nyt, at jeg nu har egen klinik. Jeg elsker kundekontakten og at kunne hjælpe folk. Det er jo fantastisk at opleve, hvor glade de bliver, når jeg får løsnet op for problemerne, fortæller massøren.

Nogle af de problematikker hun jævnligt ser i klinikken er tennis- og golfalbue, frossen skulder, hold i nakken, spændingshovedpine, facetledslåsning, lændehold, fejlstilling i bækkenet, iskiasproblemer, løberknæ og meget mere.

- Der er ikke tale om wellnessmassage, fastslår Britt Tambo Buhl Schrøder.

Åbningstiderne er fleksible, og via massørens hjemmeside er det muligt at finde tider, der passer ind i en travl hverdag. Klinikken holder i øvrigt åbent tre aftener om ugen, og Britt Tambo Buhl Schrøder rykker stadig gerne ud på opgaver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Egtved Brugs, Café Kværn, Ravning Dambrug, Gadbjerg Kloakservice - og mange andre: Her er ugens regnskaber i Vejle Kommune

Vejle Boldklub

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Vejle For abonnenter

Av, av, et prik og en bloddråbe: Rødkilde-elever viser samfundssind i kampen mod coronaen

Annonce