Annonce
112

Ny kontrol tirsdag: Endnu flere bilister taget med mobiltelefonen bag rattet

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Vejle: Mandagens færdselsaktion i Vejle blev tirsdag fulgt op med endnu en, fortæller politikommissær Jesper Duus fra Patruljecenter Midt.

Og denne gang blev endnu flere bilister snuppet for forskellige forseelser.

Farten blev målt på Horsensvej, Andkærvej, Juelsbjergvej og motorvejen, og her blev fem taget i at køre for stærkt.

På Fredericiavej, Boulevarden og Toldbodvej stod betjente og holdt øje med trafikanterne: Én knallert kørte over for rødt lys, mens en anden knallertkører ikke havde fået styrthjelm på.

Seks bilister kørte ikke med sikkerhedssele.

Endelig fik hele 27 bilister en bøde og et klip i kørekortet, fordi de benyttede deres mobiltelefon under kørslen.

- Jeg er overrasket over, at det kan blive ved, men så må vi jo bare fortsætte trykket, siger politikommissær Jesper Duus.

Han fortæller videre, at politiet siden årsskiftet har sigtet over 600 bilister i Sydøstjyllands Politikreds for at benytte håndholdte telefoner under kørslen.

- Mon ikke folk snart begynder at tænke over det, håber politikommissæren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce