Annonce
Vejle

Ny indehaver i Vestergade: Her serveres der kebab af flanksteak

Murat Bal er den nye indehaver af Alexanders Kebab i Vestergade. Foto: Flemming Larsen
Murat Bal er ny indehaver af Alexanders Kebab i Vestergade. Her serveres der kebab af flanksteak.
Annonce

Vejle: Gløderørene holder flanksteaken varm og giver den sprødhed og farve hos Alexanders Kebab i Vestergade.

- Der er ikke mange, der bruger flanksteak i deres kebab; du burde faktisk lige smage, siger Murat Bal med begejstring i stemmen.

Han er den nye indehaver af Alexanders Kebab.

Den lille, hyggelige kebabbar i Vestergade nummer 33 har få, men lækre retter på menukortet.

- Når man som jeg elsker at servere kebab af en ordentlig kvalitet, handler det ikke om, hvor mange retter der er på ens menukort. Det handler om den gode smag; det er vigtig for mig som fagmand, mener Murat Bal.

Han ville egentlig gerne være faglært kok, men nåede desværre ikke helt i mål, fordi han som voksenlærling ikke kunne finde en elevplads.

Gløderørene holder kødet varmt og giver det farve hos Alexanders Kebab i Vestergade, hvor der bruges flanksteak i kebabrullen. Foto: Flemming Larsen
Annonce

Stor erfaring

Det har dog ikke fået Murat Bal til at opgive drømmen. I de seneste 10 år har han således arbejdet hos Kaan's Pizza og Grill i Nørremarkscentret.

- Jeg har her fået den store erfaring, jeg har i dag; det betyder blandt andet, at jeg ikke kunne drømme om at bruge kød af en dårlig kvalitet i min kebab, lige som den salat, jeg serverer også er af en ordentlig kvalitet, siger Murat Bal, der som en af sine specialiteter serverer kebab med tomatsauce, ost, kylling, feta, spinat og rødløg.

Han er derfor glad for at have fået foden under eget kebab-bord.

- Det er en drøm, jeg længe har haft. Det at få lov til at servere kebab for folk, der sætter pris på kvaliteten, forklarer Murat Bal, der selv blandt andet holder af raclette; ost i smeltet form, serveret med forskellige grøntsager, kebab af flanksteak og andet lækkert tilbehør til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce