Annonce
Erhverv

Ny medievirksomhed: High five for hver ny kunde

Milad Badrbeigi, t.v.,  har med Artzon kastet sig ud i et nyt erhvervseventyr. Artzone er i familie med den Aarhus-baserede virksomhed Sky Group, der her er repræsenteret af Shayan Lucas. Foto:  Enrique Christensen
Milad Badrbeigi har kastet sig over et nyt erhvervseventyr. Hans nye medievirksomhed, Artzon, er netop flyttet ind i 341 kvadratmeter på Boeskærvej 11 A i Vinding.
Annonce

Vejle: En af medarbejderne hos medievirksomheden Artzon på Boeskærvej har netop fået en stor ordre i hus. Medarbejderne mødes midt i kontoret, og der bliver givet et hign five til hinanden.

Sådan er stilen hos Vejles nye medievirksomhed.

- Det er vigtigt, at man kan begejstres. Det, at det går godt for en af vores sælgere, må gerne smitte af på alle andre. Det er selvfølgelig et seriøst job, men det må gerne være dejligt at gå på arbejde, siger Milad Badrbeigi.

Annonce

En del af Sky Group

Artzon er en del af den Aarhusbaserede virksomhed Sky Group, der har mediecenteret Sky Group under sine vinger, og siden etableringen tilbage i 2016 er det gået stærkt.

Koncernen beskæftiger i dag 35 ansatte, og kom ud af det seneste regnskabsår med et overskud på 2,5 millioner kroner. Bruttofortjenesten var på 10 millioner kroner.

- I Vejle beskæftiger vi i dag fem medarbejdere. Trekantområdet er et vækstlokomotiv, og derfor regner jeg med, at vi inden 2021 vokser til i hvert fald 10 ansatte, siger Milad Badrbeigi med begejstring i stemmen.

Annonce

Online er fremtiden

Artzon sælger i dag livsstilsmagasiner til små og mellemstore virksomheder. Kunderne består dog også af eksempelvis ejendomsmæglerkæder.

Der oser af begejstring hos Vejles nye mediervirksomhed, Artzon, der holder til på 300 kvadratmester på Boeskærvej i Vinding. Her diskuteres en detalje med Line Kirstine Kristensen. Foto: Enrique Christensen

- Kunderne betaler ikke noget for magasinet - det er annoncørerne, der betaler gennem deres annoncekroner. Så vores opgave er at finde virksomheder, som vi kan lave magasiner om, og som har et tilstrækkeligt stærkt brand til, at det er interessant for annoncørerne. Derudover producere vi også magasiner, kunderne betaler for, fortæller Milad Badrbeigi, der selv har mange års erfaring som annoncesælger.

Han mener, at online bliver fremtiden.

- Der vil altid skulle produceres livsstilsmagasiner, de er en vigtig del i tiden vi lever og der er derfor mange læsere til dem. Men en dag bliver de online, vurderer Milad Badrbeigi, der allerede tilbyder både print og online.

En anden vigtig kundegruppe er virksomheder, der skal have produceret hjemmesider og tekstreklamer til de sociale medier.

- Virksomhederne får os til at producere tekst og billeder. Og mange beder os om at sende materialet ud til andre mediehuse, og vi ajourfører også hjemmesider.

- PR er blevet en vigtig del af mange virksomheders ansigt udadtil, forklarer Milad Badrbeigi.

Han slår på, at mange firmaer gerne ser kendte mennesker reklamere for deres produkter.

- Derfor har vi vores egen afdeling med influencers. De spiser eksempelvis en middag på en af Vejles gourmetrestauranter og uploader det så på deres instagram eller facebook. Det er god reklame for kunden, siger Milad Badrbeigi.

Artzon er som nævnt en del af Sky Group og blandt samarbejdspartnerne er f.eks. Comwell-koncernen. Lokalt har man desuden også et samarbejde med My Garage

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce