Annonce
Billund

Ny mekaniker i Li'Glad Racing

Jeppe Schmidt bliver ny mekaniker for Michael Jepsen Jensen i 2014. Privatfoto
Annonce
grindsted - Den tidligere U21 verdensmester, Michael Jepsen Jensen, satser hårdt på, at sæsonen 2014 skal blive året, hvor han kvalificerer sig til den eftertragtede VM Serie.

Et vigtigt middel i bestræbelserne på at indfri denne målsætning er opbygningen af et solidt team til den kommende sæson, og i den forbindelse har den unge speedwaykører netop skrevet kontrakt med en ny fuldtidsmekaniker.

Det nye team-medlem bliver den 22-årige Jeppe Schmidt fra Esbjerg. Jeppe er selv tidligere speedwaykører, men måtte indstille karrieren tilbage i 2009 på grund af skader efter et styrt. Jeppe har dog været i sporten siden, hvor han blandt andet har været mekaniker for Jesper B. Monberg og Morten Risager.

- Jeppe virker utrolig motiveret og har vist interesse for at komme hertil i længere tid - jeg tror på, at Jeppe vil gøre alt, hvad han kan, for at hjælpe os videre i sporten, siger Michael Jepsen Jensen, der glæder sig til at få en jævnaldrende i ryttergården.

- Jeg har kendt og kørt mod Jeppe, siden vi som små drenge startede på 50 cc. Jeppes eget grej har altid set pænt og velholdt ud samt virket som det skulle - og det er en af de ting, vi har noteret gennem tiden. Desuden er Jeppe altid i godt humør og kan helt klart være med til at holde stemningen i teamet oppe, mener Michael Jepsen Jensen.
Jeppe Schmidt har sideløbende med sine speedway-jobs taget en uddannelse som automekaniker, hvilket giver ham en god teknisk indsigt, om end det er nogen andre reservedele, der skal bruges til en speedway-cykel.

- Jeg ser meget frem til samarbejdet med Li´Glad Racing. Jeg tror vi kan give hinanden meget og sammen opnå flere store ting, siger den nyansatte mekaniker, som er stolt af at være blevet en del af et meget professionelt team.

Også fra teammanager Jan Jepsen Jensen er der store forventninger til det nye samarbejde.

- Jeg har kendt Jeppe og hans familie i over 15 år, og de har altid udvist såvel engagement som glæde i deres virke i speedwaysporten. Jeppe har trods sin unge alder en stor erfaring i sporten både som kører og mekaniker, men der er ingen tvivl om, at dette bliver et stort step op for Jeppe, siger team-manager og far til Michael, Jan Jepsen Jensen, der dog ikke er i tvivl om, at Jeppe endnu har meget at lære.

- Jeppe har interessen og engagementet til at blive en førsteklasses mekaniker, men der venter nu en læretid, hvor vi er villige til at investere den nødvendige tid, for vi tror på Jeppe, fastslår Jan Jepsen Jensen.
Jeppe Schmidt tiltræder i teamet i løbet af vinteren, hvor der skal bygges cykler inden sæsonstarten i april, hvor Li'Glad Racing indtil videre har kontrakter i Danmark, Polen og Sverige.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Lyntesterne finder flest smittede i Vejle: Derfor er de også glade for at pode til langt ind i foråret

Give For abonnenter

Tidligere nærradio-formand skal for retten: Tiltalt for at have raget knap en halv million kroner til sig

Coronavirus

Live: Partier afviser regeringens forslag om øget brug af mundbind

Annonce